Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Tredie tidsrum 1845—1857.
portræt af hende i det mindedigt, han skrev over hende aarsdagen
efter hendes død:
«Thi hun, som lagdes til Hvile der,
Den unge, yndige Kvinde,
Var ren og var mild som Morgenens Skjær,
Og frisk som Foraarets Vinde.
Og under sit barnlige Lunes Leg,
Der spøgende kom og vexled og veg,
Hun bar det dybere Indre,
Hvor higende Tanker tindre.
Hvor villig hun lukkede Sindet op,
Hvor gjerne hun vilde tømme
Over sit Aandslivs aabnede Knop
De rigeste Lysets Strømme!
Og hvad hun erkjendte for godt og smukt,
Hvert spirende Skud, hver moden Frugt —
Det fandt en Talsmand i hende,
Hun voved det at bekjende.»
MUNCH’S sorg var stor, og den blev ikke mindre derigjennem,
at den søn, hun havde efterladt ham, ogsaa begyndte at sygne
hen og fulgte moderen i graven. Det
er i disse sorgens aar, at digteren har
skrevet «Sorg og Trøst». I digt efter
digt kredser han om den Skjæbne, der
har rammet ham, og bryder ud i klager
over sit tab; snart dvæler han ved
minderne fra sin lykkes dage, som han
betragtede gjennem et af sorgen
taare-dugget blik, snart fører han os til
hendes grav, viser os dens blomsterflor om
sommeren og dens skjære hvide
snedække ved nytaarstid; snart reflekterer
han over sin sorg saadan i
almindelighed; han kjæler saa at sige for den og
fastholder den som et kosteligt klenodie;
snart søger han bort fra den mod den trøst, han finder i religiøs
hengivelse. Den smukkeste trøst finder han dog i sit arbeide. I sin
hustrus dødsaar var han^ nemlig bleven amanuensis ved univer-
Charlotte Munch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
