Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4IO Tredie .tidsrum 1845—1857.
Livet; men desværre! i flere af disse Misfostre havde baade jeg og
Andre forgabet os; de bleve atter og atter tagne frem, og saa
længe saa man paa dem med Marekattens Øine, til man fandt dem
smukke og værdige til at blive Gjenstand ogsaa for Uden verdenens
Beundring. Men den udeblev som oftest, eller — endnu værre —
Beundringen gik over til Forundring selv hos dem, som havde fundet
disse stakkels Skabninger ganske vakre som Blækklatter, men nu
fandt dem rent utaalelige, da de viste sig i Typographiens
preten-tiøse Klædebond.»
Man ser, at han i sine senere aar har beklaget, at han i
ungdomsdagene har skrevet og offentliggjort for meget uden spor af den
fornødne selvkritik, og naar man gjennemlæser hans
ungdoms-poesier, maa man give ham medhold i denne beklagelse. Det er ikke
tvivl om, at hans pen har løbet altfor let hen over papiret.
Hjemme i Bergen blev den unge cand. philos, vikarierende
lærer ved latinskolen og indehavde denne post et aars tid. I de
dilettantforestillinger, der dengang endnu florerede i Bergen som
andre steder, tog han ivrig del og gjaldt for at være en overmaade
dygtig dilettantskuespiller. Endelig drog han tilbage til Kristiania
for at begynde paa det theologiske studium. I 1836 tog han
theologisk eksamen med laud. og vendte derpaa tilbage til sin fødeby,
hvor han dels ernærede sig ved at give privatinformationer, dels
som lærer ved latinskolen, indtil han i 1843 blev residerende
kapellan til Lindaas, et stort Præstegjæld med mange annekser helt ud i
havbrynet nogle mil nordenfor Bergen. Her blev han, indtil han
i 1848 forflyttedes til Oslo og Aker som residerende kapellan. I
1859 udnævntes han til stiftsprovst og sognepræst til Vor Frelsers
menighed i Kristiania og indehavde disse stillinger til sin død, der
iudtraf den 15de juni 1867. Han var flere gange udseet til at
være biskop, men var ikke at bevæge til at modtage kaldelsen.
Under opholdet i Bergen som theologisk kandidat udgav han
sin første bog, «Et Snees Digtninger» (1838). Det er lette vers
og lette tanker, en livlig naturs raskt henrablede improvisationer.
Alt, hvad han ser, og alt, hvad han hører, sætter han paa vers,
og han tager det ikke saa nøie, om der ogsaa kommer noget mere
med end det, han har hørt og seet. Her er et virkelighedsindtryk
i en lidt tynd form:
[-Ungdomsdigt-ning.-]
{+Ungdomsdigt-
ning.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
