Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Jensen. 413
Den største plads i samlingen indtager de fortællende digte.
Deres emner er hentede fra den nordiske mythologi, fra gamle
sagn og legender, fra den ældste norske historie og fra flere kanter.
Det omfangsrigeste af dem er en cyklus paa 17 digte, der bærer
titelen «Alfhild, Sagn fra Fjordene». Det er en almindelig
bjerg-tagningshistorie uden spor af særpræg hverken fra fjordene eller
fra andre kanter af Norge. Den alfeeventyrets forestillingskreds,
hvori det hele bevæger sig, passer tvertimod bedre under en
sydligere breddegrad af den germaniske verden end i Norge, hvor
disse forestillinger ikke findes i denne form. I det hele taget
mærker man hos JENSEN ikke nogen bestræbelse efter at naa et
nationalt præg i sin romancedigtning; han staar i saa henseende
adskilligt tilbage for WELHAVEN; han gjør enkelte forsøg paa at
anvende folkevisestilen, men træder her nærmest i de danske digteres
fodspor. Selv hans gloseforraad vedbliver at pege mod Danmark.
Endnu i 1849 bruger han f. eks. uden betænkelighed et ord som
«Eliekongen». Man mærker nok, at det er folkepoesien, som gjør
sin indflydelse gjældende i literaturen, naar man læser hans digte;
men man mærker ikke, at denne indflydelse var forbunden med
en national bestræbelse.
I 1852 udkom P. A. JENSEN’S omfangsrigeste bog, hans
«Dramatiske Digtninger». Bindet indeholder tre arbeider, to femaktsstykker:
«Kong Gorm» og «Olaf i Venden», og et treaktsstykke «Huldrens
Hjem». De to førstnævnte er studier i den OEHLENscHLÅGER’ske
tragediestil, det sidste er et offer paa huldrerom antikens alter.
Her er der national stemning, nationale melodier, nationale dragter,
national romantik — kort alt, hvad en nordmands hjerte begjærte
i tiden omkring 1850. Det eneste, som der ikke er, er ægte
dramatisk liv; derfor lykkedes det heller ikke stykket at vinde publikums
yndest; det blev slaaet af marken af C. P. Rus’s lille vaudeville
«Til Sæters», der skummede fløden af den nationale stemning, som var
oppe i tiden. I sine studenterdage skal P. A. JENSEN som nævnt have
været en udmærket flink dilettantskuespiller, og man synes at mærke
skuespilleren, naar man læser hans dramatiske arbeider. Naar
skuespillere giver sig til at skrive skuespil, pleier det nemlig ofte
at gaa saa, at de forveksler den ydre sceniske effekt med den
dybere dramatiske interesse. Saaledes er det ogsaa gaaet JENSEN;
«Dramatiske
Digtninger»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
