Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42O Tredie tidsrum 1845 — ’857.
Med de klare Kildevæld,
Med de trange og dybe og yndige Dale,
For Din Hæder og Dit Heid
Skal vi kjæmpe med Daad og med Tale!
Trodse Savn og Trængsler og Nød!
Bryde glad vort nøisomme Brød!
I Dit moderlige Skjød
Skal vi slumre saa sødt i vor Død.»
I den nys nævnte efterskrift til fjerde udgave siger forfatteren
beskedent og træffende: «Da den, i hvis Lod det faldt at lukke
Norskheden ind i Christiania Theater, var en ung Student, hvis
Styrke bestod i at skrive Viser, blev Stykket kun en lystig
Sæteridyl, næsten overfyldt med Sange.» Og allerede i første udgaves
slutningskuplet karakteriserede forfatteren sit arbeide paa en
lignende maade, idet han lod Nordal henvende følgende vers til
publikum:
«En K rands af hjemlige Melodier
Vi samlet har fra de norske Lier
Lidt godt Humør har vi lagt dertil,
Hvad synes De om vort Skuespil?»
Det er en rigtig følelse, der har ledet forfatteren til at udtrykke
sig saaledes; thi sangene er uden sammenligning kvintessensen af
det hele lille stykke. Lette, friske, belivede af den nationale
begeistring og skrevne til populære folkemelodier sang de sig i sin
tid ind i publikums hjerter og blev en literær nationaleiendom,
som alle havde del i. De blev nynnet og sunget og trallet
overalt; der var ingen andre sange, som kunde kappes med dem i
popularitet.
I dramatisk henseende taaler derimod ikke «Til Sæters» at
gaaes nærmere efter i sømmene. Dets fortrin er den friske,
studentikose lethed, hvormed det lille billede er udkastet. Om
handling og karaktertegning er der ikke tale. Sæterjenterne Sigrid og
Ragnhild er den lystige og den alvorlige unge pige, som er saa
velkjendt fra HOSTRUP’S studenterkomedier; de uheldige friere Halvår
og Per har ikke skiftet stort mere end kostumet, siden de
fremtraadte i «En Søndag paa Amager * ; skoleholderen har sin prototyp
i ASBJØRNSENS «Høitjeldsbilleder», og de reisende studenter adskil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
