Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Tredie tidsrum 1845 — 1857.
stuemennesker manglede. Det var fod vandrerne, jægerne og fiskerne
mellem datidens forfattere. Første mand blandt dem var
ASBJØRNSEN; i nærheden af ham staar BERNHARD HERRE, en tungsindig
natur med et fint lidet talent, der i sine faa skitser gav essensen af den
rige og eiendommelige naturstemning, som udmærker Kristiania
omegn. Til samme gruppe maa man ogsaa regne ØSTGAARD, der
skildrede sin fædrenebygd Tønset i Østerdalen, og SCHULTZE, der
leverede en række folkelivsbilleder fra flere af de kanter af landet,
som han havde havt anledning til at stifte intimere bekjendtskab med.
Endelig har vi HARALD MELTZER, der indtager en egen stilling blandt
periodens folkelivsskildrere.
Ligesom sin medarbeider paa eventyromraadet følte Asbjørnsen
sig fristet til at gjenfortelle folkesagnene. Men medens MOE efter
WELHAVEN’S eksempel omstøbte dem til romancer og ballader, blev
ASBJØRNSEN det princip tro, som var fastslaaet ligeoverfor
eventyrene. Han satte med andre ord sin ære i at gjengive sagnene
saa nøiagtig som muligt. Det er gjennemførelsen af dette princip,
vi skylder de to fortrinlige samlinger «Norske Huldreeventyr og
Folkesagn», hvoraf den første udkom i 1845 °g den anden i 1848.
Det er saa godt som udelukkende de saakaldte naturmytiske
sagn, samlingerne indeholder. Alle disse levninger af gammel
mytologi, der i form af overtro sidder igjen i landbefolkningens
bevidsthed, har han samlet sammen. Endel af indholdet er hentet
fra hans fødeby, Kristiania, det meste fra de nærmest omliggende
distrikter, men endel ogsaa fra fjernere egne af landet. Ofte er
beretningen temmelig ubetydelig; det hele dreier sig kun om, at
den eller den person engang har seet huldren eller været ude for
nissens drilleri o. s. v.; men det er dog altsammen karakteristiske
bidrag til folkets psykologi og folketraditionernes historie.
Det er ikke noget videnskabeligt arbeide, ASBJØRNSEN har lagt
an paa at levere.
Samlingerne var beregnede paa det store publikum, og paa dette
har de ogsaa øvet en stærk tiltrækning. Ikke mindre end tre oplag
er i aarenes løb bleven udsolgte, og en stor del af indholdet er
gjennem læsebøger og antologier bleven folkelæsning over hele
Norges land.
Asbjørnsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
