Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nicolai Østgaard. 441
«En Jægers Erindringer» er udkommet i tre oplag, iste oplag
1850, 2det 1864, 3die 1874. Den udførligste biografi og
karakteristik findes i HENRIK JÆGER’S «Norske forfattere», side 83—112.
Da ASBJØRNSEN havde udgivet sine huldreeventyr, var der en
af hans jævnaldrende venner, som med ærgrelse udbrød: «Dette
kunde jo jeg have skrevet.»
Vennen hed Nicolai Ramm Østgaard, og det var i selskabet
«Tollekniven», at ordene faldt.
«Tollekniven» var et lidet selskab af mænd, der interesserede
sig levende for norsk natur og norsk folkeliv. Det talte tolv
medlemmer, en omstændighed, der havde givet den noget søgte
anledning til navnet. «Dette Selskab,» fortæller ØSTGAARD selv,
«samledes en og anden Gang til ubestemte Tider, og man tilbragte da
gjerne en behagelig Aften under Samtale krydret med Anekdoter,
Reiseskildringer og hvorfor ikke? — Skrøner fra de Kanter af
Landet, hvor Enhver af Fortællerne havde færdets som mest.»
ØSTGAARD indskrænkede sig længe til at spille den passive rolle; men
engang var det dog ogsaa hans pligt at yde sit bidrag til
underholdningen, og da han ikke havde videre tillid til sin
mundfærdighed, besluttede han at nedskrive og oplæse en «rægle» paa
bonde-maal. «Jeg benyttede mig af mit fra Barndomsaarene bevarede
Kjendskab til en af de østerdalske Dialekter, nemlig den tønsætske,»
oplyser han i fortalen til «En Fjeldbygd». Ræglen, der fik navnet
«Bjønnebinna paa Longkloppmyra», var lagt i en østerdalsk
kulbrænders mund og dreiede sig om et møde, han havde havt med
en bjørn, da han en høst gik fra den sluknede kulmile nedover
mod bygden. Indholdet var ubetydeligt; men selve
fremstillings-maaden gjorde et ægte og troværdigt indtryk. «Tolleknivens»
medlemmer havde et indtryk af, at det var en virkelig kulbrænder
og ikke kgl. fuldmægtig ØSTGAARD, der fortalte. Han slåp
naturligvis ikke med denne ene skitse; den gode modtagelse, den
havde faaet, og de ivrige opfordringer til at komme med mere
bragte ham snart til at skrive en ny. Denne gang fortalte han om
et møde med en ulveflok paa isen en tidlig vintermorgen. Samme
jævne troværdighed i fremstillingsmaaden og samme noget lang-
Bibliografi.
Østgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
