Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Tredie tidsrum 1845—1857.
Spørger man, hvad det er, han har havt til hensigt med sin
skildring, saa er svaret let nok at finde. Det heder etsteds i
fortalen: «I det Hele taget ønskede jeg, ligesom i et sammentrængt
Panorama af en charakteristisk Natur og Folkecharakter, at kunne
levere et Bidrag til at udvide Kjendskabet til vort Lands
Eiendommeligheder.» Det er, som man ser, ikke et digterisk, knapt nok
et literært, men udelukkende et geografisk og ethnografisk maal,
han har havt for øie. Hvorledes skulde man nu naa dette maal,
spurgte han dernæst sig selv. «Hvorledes skulde jeg finde en
Form, som paa eengang var skikket for Øiemedet og tillige
smagelig og underholdende nok, til at skaffe Indgang hos Publikum for,
hvad jeg havde at meddele?» AUERBACH havde valgt
novelleformen, og den fandt han ogsaa at burde holde paa. Men medens
AUERBACH med sikker kunst har bragt baade sit kjendskab til
folkelivet og sine filosofiske ideer hele og ubeskaarne ind i den
novellistiske komposition, kunde ØSTGAARD umuligt finde plads for
det, han havde at meddele. I sin nød valgte han da en fortvivlet
udvei, som han selv træffende kalder «en Slags Middelvei
mellem Memoirer og Novelle». «Jeg fremtog endeel Erindringer fra
mine Barndoms- og Ynglingsaar og søgte ved Hjælp af lidt
Digtning at kombinere dem til et Heelt, saa godt det lod sig gjøre.»
Men godt lod det sig ikke gjøre, i alle fald ikke for ØSTGAARD.
For ti aar siden karakteriserede jeg hans værk paa følgetide maade:
«Han kjendte bondens sæder og skikke; men han kunde ikke
fremstille bonden selv; han kunde fortælle om, hvorledes det gik til
paa sæteren, i bryllupsgaarden og paa kirkefærden; men han kunde
ikke give et levende billede af de mennesker, som levede paa
sæteren, turede i brylluppet og roede til kirke i pinseflommen.
Derfor blev hans skildring usammenhængende og uden dybere
interesse; derfor sammenblandede han det digteriske med det
ethno-grafiske og gav sig til at beskrive dragter og bygdeskikke
istedetfor at fremstille menneskenes følelses- og tankeliv; derfor blev han
bred og trættende. Selv hans stil led under det; han slæber sig
tungt og besværlig afsted, stanser paa de mest uventede steder,
gjør store og trættende om veie og slæber en lang hale af
overflødige ord, sætninger og perioder efter sig paa sin møisommelige
vandring. Man har et indtryk under læsningen, som om man saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
