Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie tidsrum 1845 — 1857.
ligesom han redigerede et ugeblad, «Glomdalens Tidende», hvis
indhold for en stor del hidhørte fra hans egen pen. For theatret
vedblev han at nære en vis klokkerkjærlighed. I april 1869 fik han
opført paa Kristiania theater det lille elskværdige, men ikke
synderlig betydelige enaktslystspil «Petter og Inger», og en maaneds
tid efter gjorde fru WOLF megen lykke i hans lille
vaudevillemonolog «Bruden paa Staburet». Hans betydeligste arbeide for
scenen var dog «Haakon Borkenskjæg», et treakts eventyrdrama,
der blev opført paa theatret i Møllergaden i begyndelsen af
sytti-aarene. Jeg saa stykket den gang, og blandt min grønne ungdoms
theaterminder staar det med en vis poetisk glans, som de
mellemliggende aar ikke helt har faaet til at blegne. Det var en
dramatisering af det ASBJØRNSEN’ske eventyr af samme navn og behandlede
altsaa det samme eventyrmotiv, som HOLGER DRACHMANN senere
har behandlet i «Der var engang». Stykket blev ikke trykt, og
udgiveren af SCHULTZE’S «Udvalgte Skrifter» oplyser om, at
manuskriptet er tabt og ikke senere gjenfundet. Aldeles gaaet tilgrunde
er det dog ikke; nærværende forfatter er kommen paa spor efter,
at der endnu eksisterer en suflørbog af stykket. Da det
HAFGREN’-ske selskab blev opløst, kom den paa vandring sammen med
selskabets øvrige manuskripter; men det har efter anstillede
undersøgelser lykkedes mig at finde dets spor, og jeg har haab om at
redde det fra undergang.
Som fortæller og folkelivsskildrer er H. SCHULTZE realist; hans
stil er let, grei og anskuelig; han søger at gjengive sine indtryk i
saa enkle og ligefremme udtryk som muligt. Ingen lange
naturbeskrivelser, ingen bred karakteristik; intet literært stemningsmaleri;
sjelden en sammenligning og næsten aldrig et billede, der røber en
forfatter. Han skriver, som en jævn praktisk mand vilde skrive,
hvis han havde pennen i sin magt, som det heder. Der er intet
blændende og intet raffineret ved hans Skrivemaade; den bringer
intet, der er lækkert for literære finsmagere; den er bred, gemytlig
og demokratisk som manden selv; dens mest velgjørende egenskab
er, at den virker saa naturlig. Det er en stil, hvoraf selv den
fineste næse sjelden lugter blæk. Naar man ved en enkelt leilighed
støder paa en sætning som denne: «Uhyre Bølger rullede ind paa
Stranden som en Væg af Smaragd med et Tagskjær af de hvideste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
