Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Tredie tidsrum 1845 — 1857.
brydervenlighed»; han har intet tilfælles med den klasse af
lavtliggende forfattere, der forherliger kjæltringerne paa de braves
bekostning. Han gjør ikke sort til hvidt; han viser kun, at det
sorte, naar det kommer til stykket, kanske ikke er fuldt saa sort,
som man i det første øieblik skulde tro. Eller, som jeg tidligere
har udtrykt det: «han forgylder ikke virkeligheden; han opdager
kun det guld, som den gjemmer.»
Den godmodighed, som MELTZER ifølge sit naturel og sin
begavelse maatte søge overalt, er et udpræget og karakteristisk
træk hos hovedstadens befolkning. Selv i de lag, hvor raaheden
er størst, ligger dog en vis lun godmodighed paa bunden, og søger
man at kalde paa den, kalder man sjelden forgjæves. Mellem denne
godmodighed og MELTZER var der et valgslægtskab, som gjorde
hans bergenske afstamning betydningsløs. Den indflyttede bergenser
skildrede Kristiania forstadsbefolkning bedre, end nogen indfødt
havde gjort det.
Lavest i rang staar de MELTZER’ske notiser, hvor det komiske
element raader uindskrænket. Det er især drukne folk og deres
snak, han her beskjæftiger sig med; her er der adskillige
overdrivelser, fuldt op af ordspil og andre rent udvortes morsomheder.
Betydelig høiere staar de notiser, hvor det rørende og det komiske
forbinder sig med hinanden. Til denne gruppe hører hans fleste
og bedste notiser som «En Indbrudstyv og hans Søn»,
«Drukkenskab», «En uheldig Skoleholder», «En Husmandsgut» o. fl. De
bedste af dem alle er «Drukkenskab» og «En Husmandsgut»; i dem
naar MELTZER det høieste punkt, hvortil han overhovedet naaede
som forfatter.
Fortællersken i den første er en gammel fordrukken kvinde,
der staar for politiet paa grund af, at hun er beskyldt for bedrageri.
Hun fortæller om sit liv, og hele fortællingen dreier sig om sult,
kulde og brændevin; det er en beretning saa simpel, fordringsløs
og troværdig som muligt, og dog virker den baade rørende og
rystende. Ogsaa i «En Husmandsgut» skildres nød og fattigdom
med de mest virkningsfulde farver, uden at der paa noget punkt er
smurt for tykt paa. Det er i det hele taget det behagelige
ved MELTZER’S politinotiser, at de er kemisk rene for literær
humbug. Dette gjælder ogsaa de større skitser, han i aarenes løb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
