Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salmesagen, 363
mest karakteristiske virksomhed falder i tiden efter 1857. Som
saadanne forfattere kan nævnes CAMILLA COLLETT først og fremst
og dernæst HENRIK IBSEN; begge tilhører ifølge hele sit literære
præg en følgende periode, og de maa derfor behandles under denne.
IBSEN gjennemlever to literaturperioder; skjønt femten aar ældre
gjør CAMILLA COLLETT det samme, til trods for at hun med stærke
baand er knyttet til den gamle tid, som jeg i dette afsnit har
karakteriseret.
Imidlertid er der som sagt nogle forfattere, der maa finde sin
plads her, hvis de overhovedet skal finde plads i den første
omfangsrige norske literaturhistorie. Det er W. A. WEXELS og M. B.
LANDSTAD, OLE VIG, IVAR AASEN og THEODOR KIERULF.
Samtidig med at interessen for middelalderens folkevise blev
levende, begyndte man ogsaa at vende sin opmærksomhed mod
reformationstidens salmesang. Sammenlignet med de gamle tiders
malmfulde ord var de brugelige salmer og salmebearbeidelser flade
og flaue. Opgaven var her som paa folkevisens Omraade at bevare
det gamle og restituere det efter tidens tarv.
Af de brugelige kirkesalmebøger var der ingen, som længer
tilfredsstillede menighedens fordringer. KINGO’S gamle salmebog
var altfor gammeldags, GULDBERG’S manglede det rette sving, og
den saakaldte evangelisk-kristelige var hverken evangelisk eller
kristelig, som der blev sagt. Dertil kom, at de alle tre var danske,
og at der begyndte at vaagne trang til større norskhed ogsaa paa
salmesangens Omraade. Den stærke religiøse vækkelse, der havde
afløst rationalismen, gjorde salmesagen til et brændende
Spørgsmaal, og der fremkom en mængde indlæg i diskussjonen om dette
Spørgsmaals rette besvarelse.
At WELHAVEN ydede sit bidrag til diskussjonen, er allerede
nævnt, og ligeledes, at han i den anledning kom i strid med pastor
W. A. WEXELS. WELHAVEN stillede sig ligeoverfor de gamle salmer,
omtrent som han stillede sig ligeoverfor folkeviserne og sagnene:
de maatte bearbeides overensstemmende med tidens æsthetiske
fordringer. Han forsøgte sig jo selv som salmebearbeider og bar
sig her ad, omtrent som han bar sig ad, da han udgav CLAUS
Salmesagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
