Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin folkevisesamling, seksti, da han offentliggjorde sit
salmebogsudkast, og syv og sytti, da han samlede sine digte. Han hørte til
de naturer, som lever langsomt og længe.
Landstad var med stærke baand knyttet til Telemarken.
Hans slægt stammede vistnok ikke derfra, men fra gaarden
Landstad i Værdalen; han var heller ikke født der, men i Finmarken,
hvor hans fader var præst. Da gutten var ni aar gammel, blev
faderen imidlertid befordret til Vinje Præstegjæld i Telemarken,
og nogle aar efter forflyttedes han til Siljord. Her levede den
vordende folkevisesamler den betydningsfuldeste del af sin barndom
og den første del af sin ungdom. Og til Telemarken vendte han
tilbage som moden mand og levede fjorten aar af sit liv der, først
som sognepræst til Hvideseid, senere som faderens umiddelbare
eftermand i Siljord. Det er Telemarken, som har vakt hans
interesse for folkeviserne; det er Telemarken, som har lagt
folkeviseklangen over de bedste af hans egne vers.
Født den 7de oktober 1802, blev han student i 1822 uden at
havt andre lærere end sine forældre. Eksamensresultatet talte ikke
til fordel for denne maade at lade kundskaberne gaa i arv inden
familjen i ret nedstigende linje. Efterat han var kommen til
universitetet, viste det sig, at det ikke var evner, der manglede ham. Han
tog en god andeneksamen, og ligeledes havde han al ære af sin
theologiske eksamen (1827). Aaret efter blev han udnævnt til
residerende kapellan i Gausdal, og fra dette embede var det, han i
1834 kom til Hvideseid som sognepræst. Efter faderens død i
1838 blev han sognepræst i Siljord.
Som sognepræst til Hvideseid var Landstad begyndt at
optegne folkeviser allerede i 3o-aarene, altsaa før Asbjørnsen’s og
Moe’s eventyrsamling havde vakt det store publikums interesse for
folkepoesien. Han saa, at selv oppe i fjeldbygderne holdt en ny
tid paa at bryde ind og fortrænge den gamle med alle dens
karakteristiske egenskaber. Han mente derfor, at man burde redde,
hvad reddes kunde, af den gamle kulturs rester, og blandt dem var
folkedigtningen en af de værdifuldeste. Dette kostelige «gamle
Familjesmykke» besluttede han «at redde ud af det brændende
Hus». Telemarken er den sangrigeste af vore bygdelag, og
Landstad havde derfor en rig kilde at øse af; han øste ogsaa af alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
