Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Tredie tidsrum 1845—I^S7-
det lille, han har frembragt, er levedygtigt, fordi det har særpræg.
Allerede som skolelærer paa Søndmøre skrev han en hel del viser,
der blev trykt i AARFLOT’S bogtrykkeri og siden fløi hele
Søndmøre over. De hører nu til de literære Sjeldenheder, som det er
vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at faa tag i. I 1855 udgav han
saa det lille synges tykke «Er vingen», der blev opført paa vore
scener og gjorde megen lykke, ikke mindst ved sine fortræffelige
sange. Men høiest er han dog naaet i den eneste lille digtsamling,
han har offentliggjort. Den udkom 1863 anonymt under titelen
«Symra, Tvo Tylfter med Viser og Rim». Ordet symra betyder,
ifølge AASEN’S egen ordbog, egentlig «en, som bebuder sommeren»;
i det trondhjemske bruges det i betydningen en vaarblomst, og
andre steder i landet bruges det i sammensætninger, der forudsætter
en lignende betydning. Anemonerne og den saakaldte primula veris
benævnes saaledes symrer (kvitsymra, gulsymra = hvidveis og
blaaveis, kusymra = primula). Det er vistnok med tanke paa lands»
maalet, AASEN har valgt denne titel Det heder nemlig i
indlednings-digtets første vers:
«Symra teiknar til Sumars Bil;
um Vaaren tidla ho blømer;
men fleire Blomar maa koma til
naar Kulden or Marken rømer.»
IVAR AASEN er en folkesanger af rang; der er steder i hans
viser, der udmærker sig ved en fynd og en fart, som stiller dem i
høide med det bedste i norsk lyrisk poesi. I «Ervingen» havde
den berømte fædrelandssang «Dei vil altid klaga og kjyta» gjort
speciel lykke; den hører jo endnu den dag i dag til de sange, som
alle mennesker har sunget eller hørt sunget. I «Symra» er der
fædrelandssange, der staar endnu høiere. Med stor forkjærlighed
anvender han den gamle skaldepoesis bogstavrim i forening med
de moderne rimformer, og dette giver hans vers en egen djerv
klang. Det klinger i mine øren som øksehug i en gammel
malm-furu dybt inde i skogen, naar han f. eks. synger
«Gamle Norig,
er vaart eiget
Der er Håv, som
leikar um, den
nordst i Grendom
Ættarland.
heilt aat Endom
lange Strand;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
