Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Tredie tidsrum 1845 —
videnskabmand til at indlade sig paa kjælighedshistorier og
formeget af en lyriker til ikke at sværme for kvinder; han beklager
sin enlige stand, han hører, at andre priser den som den prægtigste;
men han ved, hvor skoen trykker, og han har sine erotiske
anfægtelser, da selv m^dstræv og fattigdom vilde være ham
kjærkomne, hvis han eiede den kvinde, han elsker:
«Naar eg finge den, eg vilde,
aa! eg skulde voret glad;
som til Gjestebod og Gilde
gjekk eg til min Armods Stad.
Lat so vera, det vardt Møda;
mødast lyt ein, kvart ein vil.
U m det og var trangt um Føda,
Armod er me vane til.»
Men det bedste i IVAR AASEN’S lille digtsamling er dens sidste
del. I alle fald er det den, som personlig tiltaler mig mest. En
ensom menneskekjenders verdenserfaring, en skøjeragtig livsfilosofi,
en humoristisk menneskeforagt, der ler over de smaa ondskaber i
verden uden at blive rasende eller bitter over de store, lyser
gjennem disse korte og simple vers. Der er erfaringer, som enhver
har gjort, og hvad der glæder en, er at træffe dem igjen hos
en anden, der forstaar at fremsætte dem paa en saa fyndig og
gemytlig maade. Man føler uvilkaarlig en hemmelig forstaaelse
med forfatteren; han og læseren er som to augurer, der ler til
hinanden, og dette stille medviderskab, det er jo i grunden det
rigeste indtryk, en digter kan give sin læser. Der er vers her
i denne del af samlingen, som man uvilkaarlig lærer udenad, fordi
man har anledning til at erfare deres sandhed hver eneste dag..
Her et par til bevis, tagne af digtet «Ymse Vasarlag»;
«Um litet vondt um deg er sagt,
so kann vei meir seg laga;
naar Dikt og Gisning til er lagt,
so verd det snart ei Saga.
Ja, kor du snur, so stend du fast,
Kven veit, kvat Folk vil drøyma?
Hjaa alle Mand dei finna Last;
seg sjølv dei berre gløyma.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
