Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Tredie tidsrum 1845 —1857.
saagodtsom udelukkende nogle mindedigte i den periodiske presse.
Ellers var han officielt kun geolog.
Som saadan havde han færdedes adskillig om i landet, og de
indtryk, han paa forskjellige kanter havde modtaget, nedlagde han
i en række reiseskildringer, der saa lyset i samtidens blade og
tidsskrifter. Ogsaa fra reiser i udlandet leverede han slige skildringer,
saaledes specielt fra Tyskland og fra Island, hvorhen han havde
reist for at gjøre geologiske studier.
Disse Skizzer udmærker sig ogsaa ved den samme tunge, noget
klumpede stil, som vi kjender fra hans digte. Bedst og mest kjendt
er skildringen af «Den Gamle i Masteskoven».
i. KJERULF’S Skizzer og de fleste af hans digte blev efter hans
død udgivne af HARTVIG LASSEN under titelen «Digte og Skizzer
af Theodor Kjerulf. Udgivne af H. Lassen» (Kra. 1890). Udgiveren
har forsynet bogen med et lidet, sympatisk forord. Med hensyn
til biografiske skildringer af THEODOR KJERULF og karakteristiker af
hans virksomhed som digter og videnskabsmand henviser jeg til
HALVORSEN’S forfatterlcksikon.
Blandt alle de gode ting, som den nationale begeistring
udrettede, var ogsaa den, at drømmen om en national norsk scene
endelig blev virkeliggjort. Som bekjendt havde publikums
dramatiske underholdning tidligere enten været besørget af norske
dilettanter eller af danske skuespillere. Trediveaarenes norskhedsmænd
havde med vanlig høirøstethed protesteret mod dette forhold og
forlangt en norsk scene, der var mere end en dilettantscene. Da
det gamle SxRøMBERo’ske theater i Theatergaden var afbrændt i
1835 og det nye theater paa Bankpladsen blev bygget, kom kravet
paa scenens fornorskning frem i en praktisk form, idet HENRIK
WERGELAND tog ordet for oprettelsen af en norsk theaterskole.
Men ideen blev ikke mere end en ide; danomanerne ansaa
nordmændene for uskikkede til at spille komedie. Det var jo den
gamle historie, som vi kjender fra Kjøbenhavn paa HOLBERG’S dage.
Dengang var det kun franskmænd og til nød tyskere, der kunde
Bibliografi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
