Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 Tredie tidsrum 1845—l%$7*
ombord i dampskibet, og da han steg ombord, lød der et «Længe
leve Ole Bull!» efterfulgt af rungende hurraraab baade fra dem,
som var i baad, og dem, som stod paa land. «Leve gamle Norge,
gamle Bjørgvin og alle norske Patrioter!» svarede OLE BULL.
Hvad der saa længe havde været talt og skrevet om, hvad saa
mange havde ønsket, og hvad andre havde anseet umuligt, det
havde han ved sit initiativ og sin med genialitet parrede begeistring
grundlagt i en haandevending. Han var vistnok ikke manden^til’
at fortsætte den gjerning, han havde begyndt; dertil var han altfor
rastløs, altfor meget i besiddelse af den egenskab, som man kalder
glimrende ustadighed; men begyndelsen var gjort, og andre sørgede
for fortsættelsen. En kreds af interesserede mænd overtog theatrets
drift, og fra høsten 1851 overdroges den kunstneriske ledelse til
den unge HENRIK IBSEN. Efter ham var BJØRNSTJERNE BJØRNSON
en tid lang instruktør. Bergens theater blev virkelig, hvad OLE BULL
havde villet: den første planteskole for norsk dramatisk kunst og
digtning.
11 Og længe varede det ikke, inden Kristiania forsøgte at følge
Bergens eksempel. At faa det danske «Christiania Theater» om-
’ dannet til en norsk scene, var vistnok ikke muligt; dertil havde de
danske skuespillere altfor god støtte i byens ledende kredse. Der
maatte begyndes tiltrods for det danske theater og ved siden af
det, og dette gjorde sagen dobbelt vanskelig i en liden by som
Kristiania, der endnu ikke var stor nok til at kunne holde to
konkurrerende theatre. Begyndelsen blev derfor ogsaa langt mere
beskeden, langt mindre glimrende i Kristiania, end den havde været
i Bergen.
I vinteren 1851—52 havde nogle haandværkere spillet komedie
paa Klingenberg i et veldædigt øimed. Den egentlige leder af
disse forestillinger var daværende ingeniørløitnant, senere toldkasserer
I. B. KLINGENBERG, der ogsaa var forfatter af et af de stykker,
som blev opført. Disse forestillinger fremkaldte hos ham den
dristige ide at forsøge paa at grundlægge en norsk scene i
hovedstaden. Hvad det gjaldt, var at faa økonomisk og kunstforstandig
støtte. Pudsigt nok blev det to fremmede, der hjalp ham til at
gjennemføre den smukke plan. Det var den danskfødte Slotsgartner
MORTENSEN og den danske skuespiller CRONBORG.
Grundlæggelsen
af en
nationalscene
i hovedstaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
