Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camilla Collett. 509
lange Nætter»: «Det var en Aften i Begyndelsen af Juni, himmelsk
mild og fuld af Vellugt, Liv og Lys. Jeg sad paa Bænken under
det store Æbletræ i Haven. Hele Gangen var hvidspættet af dets
Blade, og jeg sad i dybe Betragtninger.–––-Min Sjæl var som
en af Knopperne, saa fuld, saa rigtig færdig til Udspringen, men
ikke utaalmodig, pent stille som disse: de venter, til Regnen
kommer. Ja, min Sjæl var rig og fuld dengang, den var tung af
Haab og Livets hele Sødme. Da kom der et Brev, det var endda
rosenrødt, som man dengang ofte brugte Brevpapir. Da jeg havde
læst det, og det var gledet ned paa Sandet, saa det saa uskyldigt
ud, som om det var et Blad faldet ned fra Træet med de andre
Blomsterblade. Og det havde dog været vægtigt nok, det lille
Blad, til at knuse et Haab for denne Verden. — I denne Time
brast et Baand mellem Naturen og mig, der aldrig skulde heles,
og jeg elskede den ikke som før.–––-Hin vaarlige Time endte
min Ungdoms korte, dæmrende Tryllenat for at vække mig til den
lange, trætte Dag.» Den begivenhed, hun her sigter til, synes af
mange mærker at dømme at have været den betydningsfuldeste
i hendes liv. Her ligger utvivlsomt den første spire til hendes
forfattervirksomhed, den smertesvangre spire, der udviklede hende
til den kvindelige følelses talsmand.
Det har sandsynligvis været vaaren 1834, at den
skjæbne-svangre begivenhed indtraf. Om sommeren samme aar ledsagede
hun faderen til Paris og fik paa tilbageveien anledning til at stifte
bekjendtskab med byerne Amsterdam, Hamburg og Kjøbenhavn.
I den anden af disse byer aflagde hun et længere besøg 1836—37
som gjæst hos en hamburgsk familje, hvis bekjendskab hun havde
gjort. Hendes fortrolige kjendskab til tysk literatur blev grundlagt
ved denrie leilighed.
I 1841 blev hun gift med den før nævnte PETER JONAS COLLETT,
der under Campbellerfeiden havde optraadt som hendes broders
voldsomme angriber. Senere havde han med offentligt stipendium
foretaget en længere studiereise til udlandet og var efter
hjemkomsten ble ven udnævnt til lektor i lovkyndighed. Det var jo
netop i den periode, da selskabslivet inden hovedstaden gjorde et
forsøg paa at tage et høiere sving; og ved sin dannelse, ved sin
ntelligens og ved sin Skjønhed var den unge fru COLLETT selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
