Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camilla Collett, 515
tid en uforbederlig svirebroder, der endte med at streife om som
en anden landstryger og tilslut blev funden liggende død i en grøft
ved landeveien etsteds oppe paa Romerike. Baade i IBSEN’S
«Rosmersholm» og i JONAS LIE’s «Familien paa Gilje» findes der jo
beslægtede figurer; men CAMILLA COLLETT’S skildring er den første,
og den er ikke overtruffet.
De indvendinger, der forøvrigt kan gjøres mod «Amtmandens
Døtre» betragtet som roman, er af underordnet værdi. Det er som
aandsværk, ikke som kunstværk, bogen har sin blivende betydning.
I en fortrinlig stil, den letteste og aandrigste prosa, der dengang
havde seet lyset i Norge, fremsætter forfatterinden sine ideer snart
i samtaleform, snart i form af optegnelser, breve o. s. v. Den, som
vil lede efter perler, behøver her ikke at søge længe.
«Amtmandens Døtre» udkom i 1855; i de nærmest følgende
aar udgav fru COLLETT intet nyt. Det synes næsten, som om hun
har lidt under et anfald af tvivl paa sit eget talent. I 1861 udgav
iiun endelig en samling af sine mindre fortællinger. Foruden de
allerede omtalte arbeider indeholdt den et nyt værk,
«Oktoberfantasier». Det kan kun høist uegentlig kaldes en fortelling;
vistnok anvender fru COLLETT endnu opdigtede personer som
talerører sine ideer; men ideerne holder allerede paa at frigjøre sig fra
den digtede rammes tvang. Fortellingens apparat er ikke andet end
en ramme om fire taler, hvori fru COLLETT leverer en aandrig
kritik over norske samfundsforhold. «I Stedet for at være et herligt
Hjem for Lykken er Landet endnu ikke andet end en uhyggelig
Rydningsplads.» — «Vort private og huslig materielle Liv hviler paa
den raaeste, utryggeste Grund.» Vore fester er flaue og aandløse,
vor kunst landflygtig, ungdommen kjeder sig, og kvinderne er bare
husholdersker og tjenestepiger. «Maatte Solen snart bryde ind over
vor lange Graadag!» Det er, som man ser, en liden «Norges
Dæmring» i prosa.
I det hele taget er der en vis forbindelse mellem WELHAVEN
og CAMILLA COLLETT. Ogsaa han havde jo i enkelte af sine digte
hævdet følelsens sag mod konveniensen. Og i sin kritik af
hovedstadens selskabelige liv er CAMILLA COLLETT hans arvtager og
•efterfølger. Allerede i «Christiania Vinter- og Sommerdvale» havde
han begyndt en saadan kritik, og han fortsatte den i sine digte.
«Fortællinger»*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
