Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52O Fjerde tidsrum 1857 — 1869.
dels i «Norsk illustreret Tidende», dels i «Aftenbladet» at
offentliggjøre en række artikler til belysning af kvindens stilling i det
moderne samfund. De fleste af disse artikler dreiede sig om kvindens
stilling i den moderne literatur, og dem var det, fru COLLETT i
1878 samlede og udgav under titelen «Frå de Stutnmes Leir».
Tiden havde nu forandret sig; STUART MILL’S bog om
«Kvindernes undertrykkelse» var ble ven læst og diskutteret. Kvindesagen
var vistnok endnu en sag, som det ikke var rigtig korrekt at holde
paa; men den blev dog diskutteret, og den hørte til de sager, som
stod paa dagsordenen. CAMILLA COLLETT’S bog blev derfor læst
med megen begjærlighed baade i Norge og Danmark, og alle
kvindesagens tilhængere hyldede hende som sin fremragende fører.
I Kjøbenhavn gjorde man en storartet fest for hende, og fra mange
andre steder modtog hun hilsener og taksigelser.
I sig selv er bogen et voldsomt angreb paa al den literatur,
som dengang var moderne. Ligesom enhver, der gribes af en stor
ide, ser fru COLLETT alt muligt i lys af denne ene ide, og idet hun
lægger sin opfatning af kvindesagen som maalestok paa literaturen,
kommer hun til at gjøre sig skyldig i en hel del misforstaaelser,
ensidigheder og overdrivelser. Om mange af aarhundredets største
forfattere udtaler hun sig f. eks. paa en maade, der er lidet
retfærdig. GOETHE kalder hun f. eks. den «umættelige gamle Pascha
Wolfgang»; BYRON benævner hun en «sjælelig Klumpfod»; læsningen
af hans biografi øver «noget af den Virkning, som Oprullingen
Lag for Lag af en stinkende Løg øver paa en sund, uforkvaklet
Organisme», ja hun tager endog anledning af hans klumpfod til at
minde om satans hestehov, og senere kalder hun ham ligefrem
djævelen. BULWER «byder os det bedærvede kandiseret», og «Det
unge Tysklands» digtere synes «at have stillet sig en fuldstændig
Løsning af alle de sædelige Baand til Formaal» o. s. v. o. s. v.
Synspunktet er i det hele taget noget ensidigt, men paa samme tid
maa det fremholdes, at bogen er i høi grad interessant og vækkende.
Selv om man ikke kan dele forfatterindens opfatning, virker den
dog fængslende under læsningen. Aandrig og tilspidset som den
fremtræder, under den ikke læseren ro, men tvinger ham til at
tænke, tvinger ham til at diskuttere, tvinger ham til at finde nye
argumenter for at møde nye Synsmaader.
«Frå de
Stummes
Leir».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
