Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 Fjerde tidsrum 1857-1869.
menneskes øren. «Selskabslivet i Mandal» har vei været, omtrent
som «selskabslivet» er i andre Smaabyer, d. v. s. et «selskabsliv»,
hvori der ikke er spor af liv. Det har ikke været noget for det
unge fremad- og opadstræbende talent, og tilmed stod han
naturligvis ogsaa her for sig selv, han den lange klodsede bondeseminarist
midt blandt disse smaa pyntede og pyntelige smaastadsfolk. Det
var omtrent som at anbringe en utilhuggen granitblok mellem
nips-gjenstande. Hvad VINJE havde at holde sig til under sit ophold i
Mandal var ikke mennesker, men bøger, og han studerede da ogsaa
alt muligt lige indtil navigation og italiensk bogholderi. Tilslut tog
han endog handelsborgerskab og spekulerede paa at kjøbe en skov og
drive tømmerhandel; men det blev der ingenting af. Skoven duede
ikke, og saa kom der andre ting iveien.
En præst ved navn KNUTZEN havde udgivet en samling
«Chri-stelige Fortællinger til Brug ved Siden af Religionsundervisningen i
Almueskolerne». Fortællingerne var vistnok særdeles velmente; men
velgjorte var de ikke, og desuden var de udsprungne af en pietistisk
grundanskuelse, der stødte den allerede dengang temmelig
rationalistisk tænkende VINJE. Han skrev en lang anmeldelse af bogen og
sendte den ind til «Morgenbladet», hvor den blev optaget og vakte
adskillig opsigt. Allerede i denne første anmeldelse er der en
eiendommelig blanding af alvor og spøg, som er karakteristisk for
VINJE; han kjæmper alvorlig for sin opfatning og bekjæmper
modpartens med drabelige logiske hug; men midt under fægtningen
holder han ret som det er inde og giver sig til at gjøne og storle
af alle livsens kræfter. Ve modstanderen, naar han har begaaet en
dumhed eller en smagløshed! Øieblikkelig er VINJE’S latter over
ham, klukkende, spottende og ærtende, en latter, som smitter, saa
man maa le med, selv om man har ondt af delinkventen, en kaad
overlegen latter, der leger med sit offer som katten med musen,
slipper det for at puste ud i en alvorlig tankerække og tager det
saa igjen med fornyet begjærlighed. Anmeldelsen vakte opsigt og
fremkaldte flere antikritiske indlæg; VINJE havde med engang
henledet opmærksomheden paa sig som en meget farlig person, der
var i besiddelse af usædvanlige evner. Det havde været meningen
at gjøre ham til klokker; men det kunde der efter denne anmeldelse
ikke længer være tale om, mente biskopen, og deri kunde han jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
