Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Fjerde tidsrum 1857—1869.
«Man galte en Stund med den galliske Hane
og purrede Kammen og Vingerne slog.
Saa kom Reaktionen den sminkede Flane
og Frihedens Samson i Haarene drog.
Filistrene bandt ham, sligt vente han maatte
O, Aar atten Hundred og firti og otte.
Nu gaar han den arme ved Møllen og oxer
Filistrenes Glæde dog svinde maa bråt,
De ved ei af noget, før Lokkerne voxer
og ruller kring Skuldrene ned som en Nat»
o. s. v.
Det standpunkt, som «Andhrimner» forfægtede, var saaledes et
radikalt standpunkt udenfor partierne, der for de tre unge digtere
og specielt for de to betydeligste af dem stod som spidsborgerlige
kompromisstandpunkter og stymperagtigt middelveisfareri. Skikket
til at blive populært var et blad med et saadant standpunkt ikke,
og silke spandt selvfølgelig ikke redaktørerne paa det. Det skal
ikke engang have havt hundrede abonnenter og gik ind efter tre
fjerdingsaars forløb. Paa grund af dets ringe udbredelse hører det
nu til de største literære Sjeldenheder i vor literatur.
En maaned efter at «Andhrimner» var gaaet ind, begyndte
BOTTEN-HANSEN udgivelsen af «Illustreret Nyhedsblad». Han havde
ladet sin dramatiske eventyrdigtning «Huldrebrylluppet» trykke i
«Andhrimner», et interessant, af GOETHE’S «Faust» paavirket arbeide,
hvorfra der fører enkelte forbindelseslinjer fremover mod IBSEN’S
«Per Gynt». Nu opgav han poesien og slog sig helt paa
journali-stiken og kritiken for senere mere og mere at gaa over til
bibliografien. IBSEN gik paa en vis maade den modsatte vei; han forlod
journalistiken for bestandig, har senere kun yderst faa gange indladt
sig paa at yde bidrag til aviser og tidsskrifter og slog sig helt og
holdent paa digtningen. VINJE vedblev hele sit liv at forbinde
journalistik og digtekunst. I visse henseender var det maaske hans
styrke, akkurat som det var HEINRICH HEINE’S; i andre henseender
var det en svaghed, der splittede hans væsen literært talt og
bevirkede, at det aldrig lykkedes ham at afpræge hele sit væsen i
et enkelt værk. Selv det bedste, han har skrevet, repræsenterer
kun sider af VINJE; intet VINJE helt og holdent.
Han var allerede et stykke op i trediveaarene; han, der havde
Vinje og
pressen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
