Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 Fjerde tidsrum 1857 —1869.
meldte han sig ind paa HELTBERG’S studenterfabrik og læste af al
kraft udover vaaren og forsommeren for at kunne tåge eksamen til
høsten. Ikke desto mindre fik han tid til at skrive et nyt dramatisk
arbeide, «Kjæmpehøien», et lidet enaktsdrama i den
OEHLEN-scHLAGER’ske stil med motiv fra vikingetiden. Den gjærende
originalitet, der havde aabenbaret sig paa en saa formløs maade i
«Catilina», er her forsvunden ; det hele er tamt og uselvstændigt, en studie
i en given stilart, intet videre. Ved Kristiania theater, hvor
«Catilina» var bleven forkastet, blev «Kjæmpehøien» antaget; det kom
til opførelse om høsten samme aar kort tid efter^ at IBSEN havde
været oppe til examen artium. Den unge norske skuespillerinde
LAURA SVENDSEN — senere fru GUNDERSEN —, der kort tid
iforveien havde debuteret, udførte en af hovedrollerne. Synderlig
opmærksomhed vakte stykket ikke. «Til Sæters» var aarets sceniske
begivenhed, ikke HENRIK IBSEN’S første forbindelse med kulisserne.
Ikke desto mindre henledede stykket opmærksomheden paa
forfatteren som en lovende ung mand, og denne mening blev bestyrket,
da han sammen med BOTTEN-HANSEN og VINJE begyndte at udgive
det før nævnte ugeblad, hvori han leverede adskillige digte,
deriblandt enkelte, som i en stærkt omarbeidet skikkelse har faaet
plads i spidsen for hans lille digtsamling.
«Kjæmpehøien» havde ikke indbragt ham synderligt honorar,
virksomheden i bladet indbragte ham endnu mindre. Han levede
som følge heraf i den yderste fattigdom; middagsmad var der ikke
tale om at faa; det var ikke altid han havde raad til at spise
frokost eller aftensmad heller. En af hans venner fra Grimstad delte
trolig sine knappe maanedspenge med ham; men det strak ikke
langt. En kvæld, da baade lomme og mave var endog mere end
sædvanlig tomme, solgte de som bekjendt en hel del af oplaget af
«Catilina» som makulatur til en høker, og de vilde, revolutionære
vers fløi saaledes ud i byen som smør- og ostepapir efter at have
skaffet sin forfatter et maaltid mad eller to.
Ligesaa fattigt som IBSEN’S liv var i materiel henseende, ligesaa
rigt var det imidlertid paa ideernes Omraade. Specielt var der en
tankebevægelse, som interesserede ham levende. Det var
arbeider-bevægelsen. Han omgikkes førerne, især ABILDGAARD, der boede
i samme hus som han, og han skrev i «Arbeiderbladet», hvad der nær
havde bragt ham i politiets klør, da det offentlige endelig greb ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
