Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen. S79
artistiske direktør, havde øiensynlig tabt ligevægten under kampen
mod de nationale krav. Hans danske hjerte vægrede sig mod at
imødekomme dem, paa samme tid som hans hoved indsaa det
betænkelige i at modsætte sig dem. Under denne kamp mellem
hjerte og hoved blev hjertet seirherre, og hovedet maatte slaa
ind paa en afvei, hvor det øiensynlig ikke hørte hjemme: den
diplomatiske nemlig. Stykket skulde naturligvis blive opført i løbet af
sæsonen, erklærede han til HENRIK IBSEN; men høsten gik, og
vinteren gik, og vaaren kom — endnu var der ikke bleven noget af
opførelsen. Da IBSEN nu blev utaalmodig, modtog han en
meddelelse, der vistnok ikke var en direkte tilbagekaldelse af det givne
løfte, men alligevel ikke var at misforstaa. Man beklagede nemlig,
at theatrets økonomiske stilling ikke tillod det at betale honorar for
originale arbeider «i indeværende sæson». Altsaa: hvis Ibsen
absolut vilde have sit stykke frem, saa fik han give afkald paa honorar;
hvis han derimod vilde have betaling for sit arbeide, saa fik han
smøre sig med taalmodighed, til det behagede theaterdirektionen at
finde den økonomiske stilling saa god, at honorarer kunde udbetales.
Imidlertid havde den selvsamme direktion dræbt sine egne ord om
den økonomiske stilling, allerede før de blev udtalte. En tid forud
havde den nemlig bevilget flere af de danske skuespillere et
betydeligt lønspaalæg. At IBSEN under saadanne omstændigheder blev
indigneret over direktionens svar, siger sig selv. I «Aftenbladet»
angreb han direktionen i en meget skarp artikel, der fremkaldte en
heftig avisfeide. BJØRNSON og BOTTEN-HANSEN kjæmpede paa IBSEN’S
side; men modparten havde ogsaa sine drabelige forsvarere, der paa
det aller heftigste anfaldt IBSEN baade som theaterleder og som
dramatisk forfatter. Først længe efter, at «Hærmændene» var udkommet i
bogform, og længe efter, at IBSEN havde ladet det opføre paa det norske
theater, blev det optaget paa Kristiania theaters repertoire. Men heller
ikke dette skede uden en karakteristisk liden episode, der ærgrede
IBSEN. Et af direktionens medlemmer, en Højesteretsadvokat,
erklærede nemlig, at nu kunde der ikke længer være tale om at betale
forfatteren noget honorar, da stykket forelaa trykt. Lovgivningen var
virkelig saa ufuldkommen dengang, at advokaten havde juridisk ret
i sin paastand. Til ære for theaterdirektionens takt maa det
fremhæves, at den lod «naade gaa for ret» og udbetalte IBSEN hans honorar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
