Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 603
og kan tænke sig hans historie paa sin egen maade eller paa mange
forskjellige maader; thi netop det udmærkede er der ved denne
knaphed, at den har mulighedernes mangfoldighed i sig. Men
mulighedernes mangfoldighed, det er det samme som poesiens rigdom.
Det er det samme, som at forfatteren tilsyneladende sætter læserens
fantasi og følelse i bevægelse og saa lader denne fantasi og denne
følelse arbeide videre paa egen haand. Den største digter er den,
som forstaar at vække sin læsers fantasi og følelse til den høieste
grad af selvvirksomhed. Og her har BJØRNSON været stor i sine
bondenoveller; han har ud af sit store overflødighedshorn øst en
rigdom af situationer og motiver, som fænger og brænder sig ind
i læserens sind, og som bliver hans personlige eiendom, netop fordi
forfatteren har forstaaet at antyde saa meget i faa ord.
Hvad var det egentlig, som havde ledet BJØRNSON til denne
fremstillingsmaade? Dels var det en genial digters poetiske instinkt;
men denne forklaring leder os ikke synderlig nærmere. Skulde man
søge at betegne aarsagen paa en mere praktisk maade, saa vilde
man fremhæve to momenter: for det første det kjendskab, han
gjennem sit ungdomsliv blandt bønder havde erhvervet sig til den
norske bondes væsen. Og dernæst hans studium af de gamle
sagaer.
Der er bleven sagt om BJØRNSON, at han som søn af «en
kongelig norsk embedsmand» havde tabt den aandelige
forbindelseslinje med den norske bonde til trods for, at hans far, «den
kongelige riorske embedsmand», selv var af bondeslægt. Sligt er ikke
andet end tendentiøst snak, der har til hensigt at forklare, hvorfor
BJØRNSON ikke har sluttet sig til maalsagen, men hævdet det
dansknorske skriftsprog baade i theori og praksis mod maalmændenes
angreb. I virkeligheden har uden tvivl BJØRNSON lige fra sin
tidligste barndom faaet en varm og levende følelse af norsk
bondekarakter netop gjennem sin egen far, der synes at have været
en typisk personlighed i den retning, selv om hans væsen var
bleven forfinet og forædlet gjennem de akademiske studier og
gjennem de kredse, som disse studier bragte ham i forbindelse med.
Der gaar en strøm af sønlig kjærlighed gjennem en stor del af
BJØRNSON’S digteriske frembringelser, og man er neppe indiskret,
naar man bag et forhold som Sæmund Granlidens til hans søn aner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
