- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
608

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

608 Fjerde tidsrum 1857—1869.

det næsten i samme øieblik, som han forøvrigt lagde virkelighedens
maalestok paa disse noveller.

Men det store publikum delte ikke de gamle herrers mening;
det følte sig grebet af vildskaben og styrken i disse enkelte partier,
som det følte sig grebet af den finhed og ynde, der strømmede
gjennem andre, og som i virkeligheden var den grundtone, der gav
det hele sit præg.

«Synnøve Solbakken» saa først lyset i det lille blad
«Folkebladet», som BJØRNSON dengang redigerede. Afsluttet blev
fortællingen ikke i dette blad, da BJØRNSON, allerede før saa kunde
ske, havde offentliggjort den i bogform og var fratraadt redaktionen.
I september 1857 udkom nemlig fortællingen paa JOHAN DAHL’S
forlag i et yderst uanseeligt udstyr, og ved udgangen af samme
maaned forlod BJØRNSON «Folkebladet» og drog hjem til faderens
Præstegaard, hvor han blev udover høsten, indtil han blev kaldet
til sceneinstruktør ved Bergens nationale scene.

HENRIK IBSEN havde allerede om sommeren ombyttet denne
stilling med den tilsvarende ved det norske theater i Kristiania, og
en bergensk skolemand havde fungeret som hans efterfølger. Men
da kom OLE BULL hjem til sin fødeby efter seks aars fravær, og
det første, han gav sig til at undersøge, var forholdene ved theatret.
De faldt ikke i hans smag. Hverken bestyrelsen eller instruktøren
var efter hans hoved; han kom i strid med den første og
afskedigede uden videre den sidste. Det endte med et komplet brud, og
efterat bestyrelsen var opløst, paatog OLE BULL sig at
rekonstruere det hele. Han fik afsluttet nyt engagement med personalet,
fik dannet en ny bestyrelse og henvendte sig saa til BJØRNSON med
Spørgsmaal, om han var villig til at overtage den ledige
instruktørstilling. BJØRNSON viste sig villig, enighed om betingelserne var
hurtig opnaaet, og i december maaned 1857 kom han til Bergen
for at begynde sin virksomhed. «Det første Stykke i Sæsonen, der
opførtes under Bjørnsons Ledelse, var BAUERNFELDT’S toakts Lystspil
«Han bliver myndig»,» fortæller T. BLANC i sin bergenske
theater-historie, «og man havde allerede her Anledning til at se en Prøve
paa BJØRNSON’S eiendommelige Begavelse som scenisk Instruktør.»
Med stor energi tog BJØRNSON fåt paa sin virksomhed, og han
stillede theatrets kræfter store og vanskelige opgaver baade i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free