Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 629
veteran fra keisergarden har omtalt NAPOLEON. I mange aar var det
ogsaa personalets kjæreste ønske at faa BJØRNSON tilbage som
instruktør, og hver gang det stod rigtig slet med theatrets affærer,
kom dette ønske ogsaa høilydt frem.
Naar BJØRNSON efter saa kort tids forløb trak sig tilbage fra
en virksomhed, som han omfattede med saa megen interesse og
røgtede med saa megen dygtighed og saa afgjort heid, da var
grunden den gamle anstødssten, uenighed med direktionen om
grænserne for den artistiske direktørs myndighed. Da enighed ikke
kunde opnaaes, trak han sig tilbage ved udgangen af sæsonen 1867,
og et forsøg aaret efter paa at faa ham til at slaa af paa sine
fordringer og overtage stillingen paa de gamle Vilkaar besvaredes med
et afslag fra BJØRNSON’S side. De nærmere omstændigheder ved
denne beklagelige uenighed ligger det selvfølgelig udenfor
literaturhistoriens plan at fremstille.
Hvad der vistnok bidrog sit til at gjøre sindene mindre
forsonlig stemte, var den omstændighed, at BJØRNSON midt under sin
theater virksomhed atter havde kastet sig ind i journalistiken og
Politiken. Frå begyndelsen af 1866 havde et par mænd i
Kristiania begyndt udgivelsen af «Norsk Folkeblad», et illustreret blad,
der udkom én gang om ugen. En af disse mænd var «Verdens
Gangs» senere stifter og redaktør, P. OLSEN, en mand, der i denne
stilling viste, at han forstod den kunst at faa publikum med sig.
Allerede ved grundlæggelsen af «Norsk Folkeblad» viste han sig at
være en mand med gode ideer. Bladets overskud skulde nemlig
tilfalde en eventuel pensjonskasse for den norske folkeskoles
lærerpersonale, et lokkemiddel, der selvfølgelig var særdeles skikket til
at skaffe foretagendet Sympathi og udbredelse inden den talrige
lærerstand. Bladet skulde heller ikke beskjæftige sig med politik;
men da BJØRNSON fra vaaren 1866 overtog bladets redaktion, varede
det ikke længe, før politiken fik indpas. Bladets økonomiske
styrelse, i hvilken BØJRNSON ingen del havde, var ikke ganske i orden;
dets financielle stilling blev slettere og slettere; tilslut gik det
konkurs, hvorefter BJØRNSON kjøbte det og overtog dets drift for egen
regning fra høsten 1869, indtil han ved udgangen af 1871 trak sig
tilbage fra redaktionen. I denne tid havde de unionelle Spørgsmaal
«Folkebladet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
