Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
631
er af største interesse, og det har havt sin betydning baade i vor
musiks og vor literaturs historie.
Om forholdet mellem dem fortæller AIMAR GRØNVOLD i sin
bog «Norske Musikere» efter at have oplyst, at KJERULF havde
komponeret melodier til nogle af digtene i «Arne» og «Synnøve»:
«Kjerulf havde sendt Bjørnson et Exemplar af Sangene, og
Linde-mann havde spillet dem i «Det norske Selskab», hvor de gjorde
Lykke. Kjerulf faar da et Brev fra Bjørnson, «ikke for at takke
Bjørnsons løkke i Munkedamsveien, Kristiania.
(Efter tegning af Chr. Krohg, oprindelig udført for «Verdens Gang».)
for Deres smukke runde, fyldige Melodier; det skal jeg gjøre, naar
jeg kommer op til Dem —, det er for at bevirke, at jeg ikke
kommer til Uleilighed, endvidere at jeg træffer Dem —, og det er
derfor bedst at træffe Aftale. Sagen er: for at tale med Dem kan
jeg med Fornøielse gaa meget ofte og meget langt. Men nu har
jeg en Ide, med hvilken jeg er saare utaalmodig. Vi maa absolut
arbeide sammen i lyrisk-dramatisk Retning — nu ved jeg eller tror
at vide, hvad De helst vil have, og jeg længes efter at være med.
Jeg mener Optrin mellem flere Personer f. Ex. et fuldstændigt Frieri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
