Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
fulgte i de følgende Aar en Række Sange til Bjørnsonske Texter,
hvoraf ialfald enkelte blev specielt skrevne for KJERULF. Naar vi
nævner «Prinsessen», «Da Barnet sov ind», «Han tvær over
Bænkene hang», «Hun gik langsmed Stranden saa ung omkring», «Jeg
tør ikke tale til dig», «Taylors Sang», «O, vidste du bare»,
«Sangfugl fra de dunkle Buske», «Aftnen er stille», «Just som jeg favned
dit Liv» — da har vi nævnt enkelte af Bjørnsons stemningsfuldeste
Digte og nogle af Kjerulf mest originale og livskraftige
Kompositioner» (GRØNVOLD). Som det fremgaar af det ovenfor citerede
brev, havde BJØRNSON tænkt sig et samarbeide i større former; det
blev der vistnok ikke noget af, dertil var KJERULF dels for gammel,
dels for ængstelig og beskeden. Men som deres samarbeide blev,
bar det dog skjønne frugter, og den lille forbindelse mellem en
digter og en komponist af saa forskjelligt karakterpræg er ligesaa
tiltalende som sjelden.
Af dramatiske frembringelser bragte dette tiaar to, og af
fortællinger ligeledes to. Det ene skuespil og den ene fortælling er
interessante, fordi de er famlende forsøg paa at bryde sig frem til
noget nyt. De andre to arbeider er kun nye forsøg i de gamle
genrer, bondenovellen og det historiske drama.
I 1865 skrev BJØRNSON det lille toakts skuespil «De nygifte». «
Det har sin store interesse som BJØRNSON’s første forsøg paa at
fremstille moderne kulturmennesker. Som digter havde han hidtil
holdt sig i en vis fjernhed fra det liv, der omgav ham; han havde
grebet tilbage til fortidens skikkelser, og selv om det ikke kunde
undgaaes, at disse skikkelser undertiden blev repræsentanter for
moderne tanker og moderne følelser, saa var den historiske kolorit
dog given med saa megen kraft, at det hele blev fremmed og
for-tidspræget. Ogsaa i sine bondenoveller havde han undertiden ladet
følelser og stemninger komme tilorde, der var altfor sammensatte
og altfor forfinede til ikke at minde mere om moderne
kulturmenneskers end om ligefremme fjeldbønders følelsesliv; men ogsaa
her bevirkede hele fremstillingsmaaden en vis fjernhed og
ukjendelighed. Denne enkle enfold, denne naive friskhed, der i regelen var
gjennemført med saa stor kunst, laa mange mile borte fra det
moderne kulturlivs jagende uro.
I «De nygifte» har han derimod grebet et motiv lige ud af
«De nygifte».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
