Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 Fjerde tidsrum 1857—1869.
egenartet stil som den, BJØRNSON var vant til at skrive; det var en
stil med stærke farver, og med dristige billeder, der ofte var hentet
langt borte fra; det var en literær stil, en digterstil, hvis
billed-pragt undertiden var lidt overlæsset, og som ikke saa sjelden virkede
en smule maniereret. Allerede i «Maria Stuart i Skotland» havde
denne stil vakt en vis opmærksomhed som mindre skikket for
dramatisk karakteristik. Naar der f. eks. taltes om at «gå
morgenture i beslutningernes friske morgenluft», da var det ikke langt fra,
at virkningen blev den modsatte af den, som forfatteren havde
tilsigtet. Men renaissancens mennesker var nu engang folk, der
ruttede med billeder og sammenligninger, der sværmede for stærke
og farverige udtryk — akkurat som BJØRNSON. En anden sag var
det, naar han begav sig fra renaissancen ind i vor egen tid; her
var maalet jævn naturlighed, og at BJØRNSON har havt følelsen af
det, derpaa afgiver «De nygifte» hist og her smukke prøver. Men helt
fornægte sig selv har han ikke formaaet. Stilen er bleven ujævn;
midt ind i de mest hverdagslige repliker kommer der et poetisk
udtryk, der bærer bud fra en anden verden end den, hvori Laura
og hendes omgivelser lever. Saaledes f. eks. naar Aksel siger til
Laura: «det ånder op af din stemning som af en blomst», eller som
naar den gamle jævne amtmand karakteriserer sin hustru og sig
selv som *to bestjålne stakkere, der kryber sammen i en fattig
skuffelse som i en krog.»
Men netop de egenskaber, der her er fremhævede, betingede
den ubetingede lykke, «De nygifte» gjorde. Det bragte noget nyt,
og dog fremtraadte dette nye saa diskret, saa lidet nærgaaende, at
alle kunde følge med og ingen tåge forargelse. Det var deiligt at
se sine egne vinduer, saa meget mere som der slet ikke blev gjort
noget næsvist forsøg paa at titte ind gjennem dem og se, hvad
der fandtes bag ruderne.
Ogsaa BJØRSON’S næste arbeide, fortellingen «Fiskerjenten»,
røber, at noget nyt gjærede hos forfatteren. Fiskerjenten er, som
bekjendt, ikke nogen almindelig fiskerjente; det er ingen Synnøve
Solbakken fra Skjærgaarden, men et stort scenisk talent, der tumler
omkring under forskjelligartede forhold, indtil hun endelig finder
den plads, som hendes begavelse anviser hende. Der diskutteres
en hel del frem og tilbage i fortellingen, og diskussjonerne dreier
«Fiskeri enten».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
