Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen. &$7
Dels her, dels over i Sorrent blev »Per Gynt» skrevet i løbet af
sommeren 1867.
«Per Gynt» er et fuldstændigt modstykke til «Brand» for hoved-*
figurens vedkommende. Brand var legemliggjørelsen af de
egenskaber, IBSEN savnede hos sin norske samtid; Per Gynt er
legemliggjørelsen af de egenskaber, som havde udviklet sig istedet. Brand
er personligheden, den hele, stærke mandevilje, slaphedens,
halvhedens, karakterløshedens diametrale modsætning; Per Gynt er den
personificerede mangel paa personlighed, slapheden, halvheden,
karakterløsheden selv. Paa ham passer Brands ord:
«Gaa blot omkring i dette land
og hør dig for hos alle mand,
og du vil se, enhver har lært
sig til at være lidt af hvert.
Dog alt som sagt, kun ganske lidt;
hans feil, hans fortrin gar ei vidt;
han er en brøk i stort og smat
en brøk i ondt, en brøk i godt.»
«Per Gynt» er IBSEN’S tredie forsøg paa at paavise aarsagen
til «bristen, som margstjal hele dette land». I begge de første
forsøg var han kommen til det resultat, at det var det officielle, der
bar skylden: I «Kjærlighedens komedie» var det den officielle
kjærlighed, kjærligheden som institution, der tog livet af kjærligheden
som følelse og gjorde menneskene til smaalige spidsborgere; i
«Brand» var det den officielle kristendom, der tilintetgjorde
kristendommen som et personligt hjerteanliggende og førte til samme
ynkelige resultat for individernes vedkommende. I «Per Gynt» har
han faaet øie paa en ny aarsag, og denne aarsag er interessant i
literaturhistorisk henseende. Det er tiden, som bærer skylden, og
specielt den retning inden tiden, som havde vendt sig bort fra det
virkelige liv med foragt og uvilje og søgt erstatning i en drømt og
digtet verden. I «Per Gynt» er det hverken mere eller mindre end
selve romantiken, som stævnes til doms, og dommen lyder paa, at
den har forført slægten til fantasteri og karakterløshed.
Per Gynt er fuldblods romantiker. Den af romantikerne
forherligede fantasi er hans stærkeste evne, og han har ved overdreven
42 — 111. norsk literaturhistorie. II.
«Per Gynt».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
