Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664 Femte tidsrum 1869 — 1890.
skrive stykket i prosadialog; men det jævne moderne sprog, hvori
en saadan dialog maatte holdes, forekom ham tilslut for udtryksløst
for stykkets poetiske indhold; han opgav sin plan og valgte den
af konversationskomedien oftere benyttede form, de rimede
femfodede jamber, som han for anledningen tumlede med en
originalitet og en færdighed, der er beundringsværdig. I «Brand» og «Per
Gynt» valgte han kortere rimede vers og udfoldede her det samme
mesterskab i versets og rimets behandling. Allerede denne
fornemme og overlegne form stillede disse værker i et kjøligt forhold
til virkeligheden; med den fandt IBSEN ikke at burde tåge det
altfor nøie. Han var ikke bange for at slaa gjækken løs og lægge
en person replikker i munden, som en person af den art aldrig
vilde have sagt i det virkelige liv. Da Straamand skal anvende
sin sjælesørgerlige veltalenhed paa at overtale Anna, siger han f. eks.:
«Og er det så, hvi skal vi da forsage?
sku om Dem i de længst fremfarne dage!
Se Adam, Eva, dyrene i arken —
se liljerne i luften — fuglene paa marken —
de fugle små — de fugle små — de fiske» — —
Her er det ikke selve Straamand, der fører ordet, men HENRIK
IBSEN, der har slaaet gjækken løs og i sin overgivenhed peger fingre
ad den figur, han selv har skabt. Det samme er tilfældet med
den omvendte Einar i «Brand», naar han giver sig selv følgende attest:
«Ved mig der klæber ingen plet;
jeg skyllet er i troens tvætt;
afgneden er hver søleskvætt
på hellighedens vaskebret;
jeg renset har min Adams-ble
ved hjælp af vaktheds banketræ;
jeg som en messesærk ser ud
ved brug af bønnens sæbelud.»
Og lidt iforveien har han fortalt, at han reiser som missjonær
«til halenegerlandet», og at han har hastværk, da hans plads «er
hos de sorte sjæle». Det er, som man ser, atter forfatteren, der
driver løier med den figur, han har skabt. En virkelig komisk
selvkarakteristik bruger ikke saa paatagelige midler. Det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
