Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte tidsrum 1869—1890.
Her passer slutningsverset af «Abraham Lincolns mord» som
fuldgyldigt udtryk for forfatterens inderste tanke:
«Men er det i råddenskabs sumpe vi gar,
jeg råber ej ak og ve
over hver en brammende giftblomst, som står
i fylde på tidens træ.
Lad ormen kun hule. Før skallen er tom,
før brister ej væg og tag.
Og lad kun «systemet» få vrængt sig om;
des før kommer hævnen og holder dom
på tids-løgnens yderste dag!»
Men ved siden af at blotte tidsløgnen — alias hykleriet — i
sin almindelighed beskjæftigede «Samfundets støtter» sig med en
speciel tidsløgn, der netop stod i sin frodigste blomstring
herhjemme dengang, stykket fremkom. Den prangede overalt og
allevegne, i avisartikler og i bøger, i svulmende festtaler og i jævne
samtaler mand og mand imellem. Alt, hvad der var skeet ude i
verden i det sidste tiaar, havde gjort et underligt indtryk herhjemme.
Det havde skræmt og jaget gemytterne op; pariserkommunen
bevirkede her som andetsteds, at man blev ræd alt det nye og uprøvede,
som var dukket op ude i de store kulturlande, og hvad der bidrog
til at gjøre frygten end kraftigere, var den omstændighed, at mange
af de nye ideer begyndte at dukke op herhjemme dristigere og
talrigere end nogensinde. Den akademiske ungdom, som læste
«Samfundets støtter» med den begeistring, man altid nærer for det,
der er som talt ud af ens eget inderste, var ikke den samme, som
i 1869 havde pebet «De unges forbund» ud; den var bleven mindre
patriotisk sindet og mere «europæisk» for at bruge et i sin tid
yndet slagord. Den var ikke synderlig optaget af den hjemlige
politik, men saa meget mere af de moderne ideer paa de
filosofiske, naturvidenskabelige, æsthetiske og sociale Omraader. D ARWIN’s
arvelighedstheori, STUART MILLS positivistiske lære om
aarsags-begrebet, TAINE’S kunstfilosofi og mange andre nye sager havde
begyndt at vinde indpas blandt de mest interesserede inden den
akademiske ungdom, og der gik de vildeste rygter om, hvad disse
unge mennesker foretog sig. Da endel unge studenter, hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
