Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682 Femte tidsrum 1869—1890.
hel liden literatur af indlæg for og imod stykkets opfatning af
ægteskabet. —
Som ved alle IBSEN’S nyere dramatiske arbeider ligger der
virkelighedsindtryk til grund for handlingen og karaktertegningen
i dette stykke. I en korrespondance fra Kjøbenhavn til
«Aftenposten» hed det i sin tid herom blandt andet: «Historien er
virkelig, om end ikke i Detaljer, saa dog i Hovedsagen — — .
Fru N. N. var gift, hun havde nogle «egne Penge» mellem
Hænderne, Manden var noget svagelig, Indtægterne var meget smaa,
Skjønhedssansen noget større. Den elskværdige Frue brugte sine
egne Penge til Husets Forskjønnelse, men da de slåp op, tog hun
paa Regninger, og tilsidst skrev hun falske Vexler. Manden, der
i Svaghed, Uforstand eller Tillid havde tiltroet hendes «egne Penge»
en urimelig Varighed, fik en skjøn Dag alt at vide. Hvad saa?
Ja, nu begynder Fortællingernes Løb at divergere, som naar en
Elv ved sin Munding deler sig i et Delta. Naturligvis blev Manden
vred, naturligvis blev der Tale om Skilsmisse; men nogle sige, at
Fruen blev tagen til Naade, efter at de falske Vexlers Beløb osv.
var dækket; andre sige, at hun netop bar sig ad som Nora i «Et
Dukkehjem» og at hun har forladt Mand (og Børn?), for at de
begge skulde kunne finde hverandre.» Saa vidt Aftenpostens
korrespondent, citeret efter HALVORSEN i «Norsk Forfatter-Lexikon». En
nærmere udredning af, hvad der er «virkeligt» og ikke virkeligt
i stykket, kan for tiden ikke gives uden at saare endnu levende
personer. —
Havde «Et dukkehjem» ved sin dristige slutning vakt et
voldsomt røre over hele Skandinavien, saa var det dog intet mod den
storm, der brød løs, da «Gengangere» to aar efter udkom. Stykket
var ogsaa saa forfærdeligt i sin gigantiske kraft og i sin afgrundsdybe
samfundskritik, at læseren næsten mistede pusten. Det er hundrede
paa hundrede gange bleven gjentaget, at IBSEN er tvivlens digter,
at han altid spørger uden at svare. Her har han sat
spørgsmaals-tegn ved alt i det moderne samfund. Der er ikke det forhold, som
hviler paa fast grund; alt ramler sammen for ens øine og
forsvinder i afgrunden. Det er «tidsløgnens yderste dag», som synes
kommen, og man har en fornemmelse som under et Jordskjælv.
Hvorledes var det nu, det hed i «Abraham Lincolns mord» ?
[-«Gengangere».-]
{+«Gengan-
gere».+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
