Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7o8 Femte tidsrum 1869—1890.
se," hvad det skulde forestille. Indenfor den store salon, og med
de store fløidøre aabne mod denne, ligger spisestuen, der er holdt i
samme alvorlige stil. Indenfor til høire ligger IBSEN’S arbeidsværelse,
et lidet rum med et skrivebord lige ved vinduet. Det er slet ikke
flot udstyret i nogen henseende, og det eneste, som IBSEN med
stolthed viser den besøgende, er et lidet udskaaret skab i tysk
renaissancestil, en perle af træskjærerkunst, der staar saa høit, at
den er en HENRIK IBSEN værdig. Forbauset spørger man, om det
virkelig er muligt for digteren at arbeide i et saa lidet rum; han,
der trænger lys og luft — specielt det sidste — mere end de fleste
mennesker, maatte føie sig trykket i dette lille rum omtrent som en
kanarifugl, over hvis bur man har lagt et lommetørklæde. Men
IBSEN smiler og fortæller, at han benytter hele leiligheden, naar han
arbeider. Han sidder ikke stille ved sit skrivebord, naar han
undfanger sine værker; han vandrer rastløst omkring fra stue til stue,
gjennemtænkende hver ny replik mange gange, inden han gaar hen
til skrivebordet og skriver den ned. Han er peripatetiker, mens
han arbeider. Og trods denne ambulerende tilværelse arbeider han
raskt, naar han først er kommen igang. Men det tager lang tid,
inden han kommer til det punkt, at han sætter sig til skrivebordet.
Jeg har engang havt den lykke at være daglig sammen med ham i
en række dage, medens han holdt paa at forberede et af sine
arbeider — «Fruen fra havet». — Han skrev ikke en linje, tror jeg.
Han gik bare og konstruerede og tænkte over sit emne. At spørge
han, hvad han holdt paa med, vilde have været dumt; jeg tror
neppe, han vilde taget et sligt Spørgsmaal naadig op. Men en
ting kunde jeg skjønne paa mangt og meget, og det var, at det
var noget med havet, som beskjæftigede ham. Bestandig kom han
i sine samtaler tilbage til havet; bestandig fandt man ham om
morgenen, naar han gik sin morgentur — det var under hans
ophold i Jylland — staaende nede ved stranden og stirre ned i sjøen;
han kunde staa slig og stirre i halvtime vis, og saa kunde han senere,
naar vi mødtes ved middagsbordet, pludselig og umotiveret begynde
at tale om det, han havde seet dernede paa bunden, begynde at
tale om alt det underlige liv, som rørte sig dernede, om krabber
og «korstrold» og om eremitkrebs, som havde puttet sin
forsvarsløse bagkrop ind i det tomme sneglehus til en buccinum undatum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
