Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 715
altsaa, at han ikke havde brugt «levende model» anderledes, end
det var enhver forfatter tilladt; men han benægter jo ikke, at han
i det hele taget har brugt levende model, og indrømmer endog, at
han har «taget meget» af den repræsentant for typen, som han
bedst kjendte. At det er til «Morgenbladets» daværende redaktør,
der her sigtes, erkjendt i vide kredse. — Det gamle «Morgenblad»,
der, som tidligere fortalt, i A. B. STABELL’S yngre aar havde sluttet
sig ivrig til oppositionen, var efter 1850 bleven mere og mere
konservativt, indtil det under STABELL’S høit begavede, til yderlighed
konservative efterfølger endte med at forfølge alt, der smagte af
opposition eller reformlyst. Den form, hvori dette skeede, var som
bekjendt yderst skarp, voldsom og hensynsløs, og der var tre
omstændigheder, der gav disse i aller høieste grad «fulminante» artikler
en uhørt udbredelse. For det første var i regelen det hele bygget
paa et nøgternt grundlag af saglighed, fra hvilket forfatteren med
usvigelig sikkerhed afviste alle modpartens ord og gjerninger som
fraser og humbug. Dernæst besad bladet dengang en egenskab,
som ikke kan vurderes høit nok, og som vor senere stramme
politiske partiorganisation næsten har tilintetgjort: det var absolut
uafhængigt. Det forsvarede f. eks. den daværende regjering med næb
og klør; men dette forhindrede ikke, at et af dens medlemmer en
skjøn dag kunde faa en alvorlig afhøvling, saafremt han paa et eller
andet punkt havde forgaaet sig. I saa henseende fandtes der ikke
persons anseelse. Hertil kom saa den tredie aarsag til bladets
magt; det var den stil, hvori dets artikler blev skrevet. Medens
SCHWEIGAARDS logiske forkjærlighed for de tørre kjendsgjerninger
stod som redaktørens ideal, naar det gjaldt sagen, stod WELHAVEN’S
bidende sarkasme — bevidst eller ubevidst — som hans forbillede,
naar det gjaldt personen og formen. Og han var en værdig discipel
af sit polemiske bysbarn. Det var i regelen grovt skyts; men
projektilerne var udmærket forarbeidede, og de rettedes med en
uforfærdet og vild sikkerhed, der ikke havde noget høiere ønske
end at ruinere hele fiendens armé paa én gang. Folk var i sin
tid ræd for denne journalistik, som de var ræd for eksploderende
bomber: ve den, som var indenfor skudvidde! Men man kunde
heller ikke lade være at fryde sig over den glimrende færdighed,
hvormed skytset haandteredes, — saasnart det bare blev rettet imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
