Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J72O Femte tidsrum 1869—1890.
jeg trænger til, — og nu får jeg den!*–––-Ja, får jeg den også?
Se, det er sagen!–––-Kunde jeg fra nu af, — å,, kunde jeg få
smage en eneste nats god søvn og vågne igæn en morgen uden angst!
Gå til bords og være fri, komme en kvæld hjem og være færdig!
— Kunde jeg atter få stå på noget, som jeg turde kalle mit, —
trygt hen, mit, mit, mit, — å, det er næsten ikke til at tro på, —
jeg er biet for ofte skuffet!» — Ikke mindre fortræffelig i sit
slags er anden akt — det store middagsgilde. — Dramaturgisk seet
lider den vistnok af den mangel, at den ikke bringer handlingen et
skridt frem; men hvem glemmer ikke denne mangel, naar han til
erstatning faar et saa glimrende mellemspil som denne middagsscene
med dens overdaadige lune! Den kraftigste kontrastvirkning opnaaes
ved sceneforandringen, hvor advokat Berent optræder og det store
opgjør foretages, Dog — det var ikke min hensigt at gjennemgaa
«En fallit» akt for akt. Lad mig heller prøve paa at forklare, hvad
det var for nyt, dette stykke bragte ind i vor literatur.
Jeg har allerede fremhævet, at det introducerede pengene paa
den norske nationalscene; men det gjorde en ting, som var vigtigere:
det lod tæppet gaa op for hjemmet, det dannede norsk
nutids-hjem. Hverken i «Kjærlighedens komedie» eller i «De unges
forbund» var der et hjem; enkefru Halms løkke paa Drammensveien
var bare et samlingssted for en kreds af bekjendte, og enkemanden,
kammerherre Bratsberg aabnede kun sit kontor og sine
selskabs-værelser for de besøgende. I «Brand» var der et hjem, men et
hjem, som det ideale krav lagde sin isnende og tilintetgjørende
haand paa, og i «De nygiftes» første akt var der ogsaa et hjem,
men et forstenet. Det var først med «En fallit», at hjemmet holdt
sit indtog paa scenen, hjemmet med dets sorger og glæder, med
dets kampe og med dets ømhed. Bag hele den store klingende
kamp om pengespørgsmaalene laa følelsen for hjemmet som en
dyb, dirrende undertone. Derfor var stykket i sin grundtone saa
ægte nordisk, saa germanisk. Det har været en af grundene til, at
det har faaet hjemstavnsret i Tyskland og slet ikke blev forstaaet i
Frankrig, da det for en tid siden blev opført der. Som bekjendt
protesterede BJØRNSON mod opførelsen i Paris; han vilde heller
introduceres for det franske theaterpublikum med et andet af sine
arbeider. Det var klogt og rigtigt af ham; thi det, som giver «En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
