Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73O Femte tidsrum 1869—1890.
magt, der udgik fra hendes personlighed paa grund af hendes renhedr
har øvet sin indflydelse, og det arbeide i husflidens tjeneste, som
hun uden nogen dybere mening har sat i gang, har været til
velsignelse for mange. BJØRNSON vil, for at bruge hans egne ord i et
svar til en af stykkets anmeldere, vise, «at vor «bestemmelse» er
mer end en, er mangebladet». «Dette tænkte jeg mig kunde blive
til trøst for mange.»
Stilen i «Magnhild» betegner ogsaa et nyt skridt i BJØRNSON’S
udvikling; den er djærvere og naturligere end i nogen tidligere
fortælling af BJØRNSON. Vistnok er den ikke fri for BjøRNSON7ske
besynderligheder. Saaledes heder det f. eks. om kirkeklokkens
klang under en begravelse en vinterdag, at «ned fra den gamle
Trærønne paa Taget skar Klokken med Skrig i Skrig», og om
Magn-hilds indtryk afSkarlies sange fortælles der, at «mens hun nynnede
dem, slog Skogfarverne sammen i eet Billede; og dette havde hun
aldrig før opdaget. Det tætte, stærke i Trækrone over og under
Trækrone, hele Fjældvæggen opover, ligesom overvældede hende;.
Elvesusen drog.» Det er ægte BjøRNSON’sk gongorisme af den gode
gamle slags. Hvor han maler i billeder, maler han i regelen saa
slaaende, at en ser det hele lyslevende for sig. Saaledes naar det
heder om den skotske vise, som Skarlie synger, da han og Magnhild
efter brylluppet kjører fra præstegaarden gjennem skoven den kolde
vinteraften: visen «fulgte som en tungsindt Fugl fra den ene under
Sneen ludende Furu til den anden». Eller naar det heder om den
fede blonde, rundhodede præstefrue, der altid broderer: «man skulde
tro, hun var en tyk Edderkop med et lidet rundt Hoved, som hængte
sit Spind over Stoler, Borde, Senger, Slæder, Vogner.» Et sligt
billede maler bedre end den bedste beskrivelse.
— Det næste arbeide, BJØRNSON fuldførte, var femaktsskuespillet
«Det ny system». Allerede høsten 1878 var det færdigtrykt; men
forfatteren lod oplaget blive liggende et helt aar hos forlæggeren^
inden han lod det sende ud i verden. Som grund angav
forfatteren — i en artikel i en svensk avis —, at det var hans agt
at skrive en serie af tre skuespil, og af dem skulde mindst to offent
liggjøres paa én gang. Ved siden af denne grund har vei ogsaa
hensynet til de tyske theatre spillet en rolle. Var stykket først
udgivet paa norsk, kunde enhver tysk oversætter og enhver mindre
«Det r,y
system».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
