Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
734
Femte tidsrum 1869 — 1890.
for Sympathi for den nye retning i literaturen, forlangte, at
theater-chefen skulde offentliggjøre MOLBECH’S censur. Offentliggjørelsen
.mg til et voldsomt sanimbrisrøcPineucin1 ben -Jiiyc-ug-x*eir J —
tiltrods for, at han havde forsvarere som C. PLOUG, E. BØGH og
P. HANSEN. Men han slåp ikke dermed. Ulykkeligvis havde han
nylig begaaet en yderst tarvelig folkekomedie, der netop kom til
opførelse miclt under striden. At et theater, der forkastede et saa
poesirigt arbeide som «Leonarda», kunde vove at opføre et saa
banalt produkt som «Faraos Ring», vakte stærk indignation, og det
blev da ogsaa grundig udpebet baade ved den første og de følgende
opførelser. Frå nu af var Leonarda-striden bleven en partistrid ;
•der var ikke længer en kamp om stykket; det var udelukkende en
kamp mellem den gamle og den nye skole i dansk literatur med
BJØRNSON’S navn virkende som en samlende og begejstrende fane
paa den ene side, som en irriterende rød klud paa den anden.
Folketheatrets daværende direktør ROBERT WATT vilde ikke have
været den dygtige og praktiske leder, han var, hvis han ikke havde
indseet, at det under disse omstændigheder vilde lønne sig
glimrende at fiske i rørt vand. Tre maaneder efterat «Faraos Ring»
var bleven udpebet paa det kgl. theater, bragte han «Leonarda» til
opførelse paa «Folketheatret», en kjærkommen anledning for
MOLBECH’S meningsfæller til at tage revanche — hvad de ogsaa
gjorde med alvor og grundighed. — Kristiania theater havde været
saa fornuftigt ikke at opføre «Faraos Ring»; men ogsaa heroppe
havde MOLBECH’S censur vakt forargelse, og man greb den første
den bedste anledning til at lægge den for dagen. Da MOLBECH’S
populære skuespil «Ambrosius» i Oktober 1879 atter kom til
opførelse, blev det hilset med en pibekoncert, der ikke gjaldt stykket,
enen dets forfatter og hans censur over «Leonarda».
Hvis man ikke tog BJØRNSON’S fremskudte stilling i det literære
og politiske liv med i betragtning, vilde hele den voldsomme
Leonarda-strid være omtrent ubegribelig. I sig selv er nemlig stykket
et meget uskyldigt arbeide, der ikke giver anledning til nogen
demonstration hverken i den ene eller i den anden retning. Det er
et stemningsfuldt kjærlighedsdrama, der i en mild form taler
tolerancens sag ligeoverfor den almindelige dømmesyge og bornerthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
