- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
738

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

738 Femte tidsrum 1869 — 1890.

udtryk kalder «en ren kvinde». BJØRNSON vilde, at det samme krav
skulde stilles til den vordende ægtemand, og indførte i den
anledning benævnelsen «den rene mand». Det kunde være et
fortræffeligt emne til at skrive en afhandling om eller holde et foredrag
over — det sidste gjorde jo ogsaa BJØRNSON nogle aar senere —;
men til dramatisk behandling var det neppe videre skikket. Her
var den fare for haanden, at det realistiske tendensdrama kunde
føre ud i det abstrakte diskussjonsdrama, og det kan vei neppe
nægtes, at BJØRNSON ikke helt ud har undgaaet faren. Men
diskus-sjonsdramaet er altid af underordnet værd baade som drama og som
diskussjon — som drama, fordi meningsudvekslingen let bliver saa
abstrakt, at den kommer til at savne baade psykologisk og
dramatisk interesse, og som diskussjon, fordi det er en person —
forfatteren —, der fører ordet fra begge standpunkter, tiltrods for at han
i regelen tilhører det ene. En slig diskussjon kan umulig blive
alsidig og frugtbar; det er omtrent som at spille kort «med sig
selv». I slige kortpartier har den ene part i regelen svært let for at
vinde, og i diskussjonsdramerne er det mærkeligt, hvor overlegen den
ene part altid er, og hvor underlegen den anden. Spørgsmaalene
bliver saa simple, saa lidet komplicerede; alting synes saa
selvfølgelig, saa soleklart — naar man bare kunde være sikker paa
diskussjonens grundighed og alsidighed.

Svava Riis er forlovet med Alf Christensen, en brav ung mand,
som hun elsker høit, og som besvarer hendes kjærlighed. Men han
har staaet i et kjærlighedsforhold til en anden kvinde, før han lærte
Svava at kjende, og Svava faar dette at vide. For de fleste
uerfarne kvinder vil en saadan opdagelse være smertelig; den vil
fremkalde taarer og scener; men det hele vil ende med tilgivelse og
forsoning; han vil maaske tabe noget af den glorie, der før stod
om hans hoved som fuldkommenheden i egen person; men det er
godt, at denne glorie blegner jo før jo heller; et ægteskab bør ikke
begynde i morgenrødens skyer; det bør have fast fod i
virkeligheden. Men Svava vil nu engang ikke finde sig tilrette i
virkeligheden; den kjærlighed, han har skjænket en anden kvinde, før han
lærte hende at kjende, den betragter hun som en personlig
fornærmelse mod sig, som en krænkelse af sin værdighed som kvinde —
et høist mærkværdigt ræsonnement, der ikke bliver mindre mærk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:51:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free