Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
748 Femte tidsrum 1869 — 1890.
han har frembragt i dette tidsrum, er to romaner og et par mindre
fortællinger.
Hans første tilbagevenden til fortellingen fandt sted i det lille
arbeide, hvormed han aabnede første hefte af det af professorerne
ERNST SARS og OLAF SKAVLAN i ottiaarene udgivne «Nyt tidsskrift».
Ogsaa det var fortalt som et slags reiseindtryk, fordringsløst, jævnt,
uden spor af romankunster. Saa liden, som fortellingen var, var
den dog fyldt af vidtrækkende tanker. Den udkom omtrent
samtidig med «Gengangere», og i visse henseender havde den samme
erinde som den store dramatikers mesterværk. Selv de to titler
betyder i dette tilfælde det samme. Hvad IBSEN kaldte
«gjengangere», det kaldte BJØRNSON «støv». «Med støv», heder det i
fortellingen, «tenker jeg nærmest paa det, som har været, men nu er
opløst, og som fyger om og lægger sig paa ledige pladser.»
Overført paa det sjælelige Omraade betyder det ideer, sædvaner,
vedtægter, som har været levende engang, men som nu bare gjør
ugagn, idet de ligger døde og tunge igjen og kvæler alt, der er
friskt og ungt og sundt. Ligesom IBSEN fæster BJØRNSON
hovedsagelig sin opmærksomhed paa, hvilken skade dette «støv» eller
disse «gjengangere» kan tilføie den unge slægt, som tager dem i
arv. IBSEN behandler arven i sin helhed, ikke blot den aandelige,
men ogsaa den rent legemlige. BJØRNSON tager derimod bare fåt i
en enkelt del af arven, en bestemt kreds af religiøse forestillinger.
For ham er disse forestillinger støv, og de gjør menneskene
uskikkede til at leve livet, idet de svækker deres virkelighedssans. Det
er skadeligt, mener BJØRNSON, at fortælle Smaabørn, at naar et
menneske dør, saa bliver det til en liden deilig engel med vinger
paa og faar det meget herligere, end de levende mennesker har det.
Sligt «forstyrrer virkeligheden for dem. — Naar De lærer børnene,
at livet her er ingenting mod livet hisset, at det at være synlig er
ingenting mod det at være usynlig, det at være menneske
ingenting mod det at være engel, det at leve ingenting mod det at være
død —, saa er det ikke veien til at lære dem at se rigtig paa
livet eller til at elske livet, faa livsmod, arbeidskraft,
fædreiands-kjærlighed —». I disse ord har man fortællingens grundtanke, og
indenfor den knappe ramme er den gjennemført med digterisk finhed
og overlegen kunst. Den maade, hvorpaa de to smaagutter prøver
«Støv».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
