Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. 7 C i
for noget, som han ikke tør hengive sig til. Istedet samler alle
hans fremtidsdrømme sig om skolen, moderens skole; at bringe den
op til en modern mønsterskole bliver hans livsmaal, som han stadig
har for øie, baade mens han ligger inde i hovedstaden og studerer
til reallærereksamen og senere under fleraarige studiereiser i
udlandet. Han kommer hjem, overtager skolen, indfører en hel del
nye ting og aabner saa sin virksomhed med en dundrende
progratn-tale, der sætter hele den lille by paa ende af forbauselse og
forargelse. I denne tale heder det blandt andet: «Den vigtigste
kun-skab for mænnesket er at lære at skøte sig selv; og den næst
vigtigste er at lære at skøte sit afkom. — Disse Herbert Spencers
ord er snart hele værdens program. Før dette også blir det
vigtigste for skolen, får de andre fag heller ikke sit rette sted i
opgaven og den deraf afhængige ordning. Men at lære at skøte sig
selv, lære at skøte sit afkom, — der er et sædeligt mål og er det
eneste middel, der her kan brukes som grunlag. Får du i tidlig
alder tilstrækkelig kunskab om, hvorledes dit legeme er sammensat
og arbejder; og får du vite helt ut, hvorledes du kan gagne eller
skade det, og gennem dig dem, der skal fødes eller bli afhængige
af dig, — så er denne din viden ikke alene din sikreste vogter,
hvis du vil bruke den; men den gir dig i regelen også viljen til
det. Ansvarsfølelse vækkes sterkere af kunskab æn af noget annet.
Men så må kunskaben ikke gives for sent. Jeg behøver ikke at
sige, at den alminnelige skole gir så altfor lit’ — og gir den ikke,
som den skal. Man må vite, hvorfor den gives. Man må være
åpenhjærtig, ingående; slet intet skjule; netop det, som nu
alminnelig skjules, er det vigtigste. Jeg taler om overgangs-alderen,
Vet barnet, hvad det er, som da begynner, og hvorfor det
begynner, — jeg mener kunskaben fullt ut? Vet det, hvilke fristelser da
vil komme, eller hvorfor de vil komme? Har det lært, hvormed
disse skal møtes? Har det lært, hvorledes det i den tid kan bygge
betingelser for sundhed og derigennem for karakter, for godt humør,
for lykke ? At af denne tid altså afhænger det følgende liv, ja, det
følgende afkom? Er dette lært således, at kunskaben har brænt
sig in i barnets vilje? Har de fag, jeg før nævnte, her løpet til af
al ævne med det, som netop nu, netop her kunde lede fantasien
på ædle spor, styrke forsættet, begejstre? For barn, især unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
