Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson. j6l
sekstiende fødselsdag den 8de december 1892, brød han i 1893 °P
fra hjemlandet og drog ud paa en længere udenlandsrejse,
dennegang ikke til Paris, men til Rom, hvor han endnu opholder sig,
sysselsat med nye literære arbeider. Alderen synes endnu ikke at
have sat synderlig dybe mærker hverken i hans ydre eller indre
menneske, saa der er al grund til at haabe, at denne fremstilling af
hans liv og forfatter virksom hed med tiden vil tiltrænge et betydeligt
supplement. —
Netop som dette ark skal trykkes, er der i boghandelen kommen
et bind nye fortællinger fra BJØRNSON’S haand. Det indeholder de
to Smaastykker fra «Nyt tidsskrift»: «Mors Hænder» og «Een Dag»,
desuden «Et stygt Barndomsminde», der for nogle aar siden stod i
«Dagbladets» Julenummer, og endelig en før utrykt større fortelling:
«Absalons Haar». Den sidste vækker for tiden stærk forargelse,
fordi den med temmelig hensynsløs nærgaaenhed skildrer personer
og begivenheder, der for nogle faa aar siden vakte adskillig opsigt
i Kristiania. Der kan desværre neppe være mere end en mening
om, at BJØRNSON i dette tilfælde har overskredet den grænse, hvor
privatlivets fredlyste Omraade begynder. — Men ser man bort fra
dette, indeholder fortællingen meget udmærket. Den er skrevet med
robust kraft, kanske paa enkelte punkter lidt for robust. Men
grundtanken er fin og ægte BJØRNSON’sk. Den peger paa farerne
ved at give driftslivet altfor løse tøiler. Sanseligheden er det
Absalon-haar, hvori fortellingens helt holder paa at blive hængende.
Hans lykke, hans arbeidskraft, hans livsopgave, alt holder paa at
blive fortæret, fordi han ikke formaar at lægge baand paa sig selv.
Kun selvbeherskelsen baner veien til livets høieste og ædleste maal.
— «Mors Hænder» er en liden perle, og «Een Dag» indeholder
blandt andet en skildring af et vinterlandskab, der i fantasifuld pragt
hører til det ypperste, BJØRNSON har frembragt. Ogsaa her
fremstilles forelskelsen som unge sansers beruselse. Den baner ikke
vei til lykken og skjønheden; thi den giver intet reelt udbytte;
virkeligheden skuffer paa det ynkeligste, og individet staar ribbet
og tilintetgjort tilbage.
I mindre tilspidset skikkelse er det variationer over tankegangen
i «En hanske», de «Nye Fortellinger» indeholder.
«Nye
Fortællinger».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
