Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
764 Femte tidsrum 1869—1890.
først under udarbeidelsen griber dets enkeltheder med den
dramatiske energi, der har gjort ham saa populær som skuespilforfatter.
Ogsaa sotn lyrisk digter staar BJØRNSON i første række. Der er
vei ikke mange normale mennesker i landet, som ikke kjender «Ja,
vi ælsker dette landet». «Enhver Bondepige i Landet kjender «Bor
jeg paa det høje Fjeld,» skal JOHAN NORDAHL BRUN engang have
ytret med stolt selvfølelse. BJØRNSON kan gaa endnu videre; han kan
trygt paastaa, at hans sang kjendes af hvert eneste menneske i Norge.
Den tilhører ikke noget parti, ikke nogen landsdel, ikke nogen stand.
Den er Norges sang slet og ret. Selv BJØRNSON’S politiske
modstandere synger den stadig med begeistring ved sine festlige
sammenkomster. Den har detroniseret alle andre fædrelandssange. Ogsaa
flere andre af BJØRNSON’S nationale sange har vundet frem til at
blive det hele folks eiendom: «Der ligger et land mod den evige
sne» — skrevet samme aar som «Ja, vi ælsker dette landet» (1859)
— «Jeg vil værge mit land» — indlagt i «Fiskerjenten» — «Den
norske sjømand» — skrevet til en regatta i Stavanger (1868). Deres
styrke er en sund og kraftig fædrelandskjærlighed, der udstraaler
varme og begeistring uden paa noget punkt at henfalde til de gamle
fædrelandssanges brautende «stortalenhed». Særdeles heldig er
BJØRNSON ogsaa i Selskabssangen og leilighedssangen. I hans
digtsamling findes der ikke mindre end henved et snes sørgedigte,
diverse bryllupssange og flere andre leilighedssange. Han har skrevet
sang til festen for fædrenes minde, «Skål-sang for Ej ds volds-mændene»,
forskjellige festsange for studenterne og en hel del sange til bekjendte
personligheder ved festlige leiligheder. Leilighedssangen, der ellers
pleier at stilles paa en saa underordnet plads, spiller i det hele taget
en ganske fremtrædende rolle i hans lyriske produktion, og i regelen
maa man være ham taknemmelig, fordi han har bevaret disse øieblikkets
børn fra forglemmelse ved at optage dem i sin digtsamling. Han
eier nemlig i en sjelden grad den evne at kunne finde et stort
samlende udtryk for øieblikkets stemning. Hans sang ved de norske
studenters fakkeltog til professor WELHAVEN, efterat han havde taget
afsked, kan tages som et eksempel paa, hvor høit han kan naa paa
dette Omraade. — Strofer som disse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
