Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778 Femte tidsrum 1869—1890.
Der er noget af det WERGELAND’ske tonefald i ordene; noget
særlig JONAS LiE’sk er der ikke. Endnu mindre selvstændig klinger
hans digt ved halvhundredeaarsfesten den I7de mai 1864. Det er
omtrent, som man hørte en af de gode gamle poeter fra
hurrapatriotismens dage:
«Idag det gamle Dovre staar
Med Elvens Harpe stem’t mod Skulder,
Og Fossens hvide Strenge ruller
I Kvad, og Folkets Maisang gaar.
Et Norges-Drapa Skalden slaar,
En Sang ved Oldtids Marmorminde,
— Snehætten med sin hvide Tinde —
Henover Gubbens Strenge gaar.»
Det bedst kjendte digt i samlingen er det lille «Penséen», der
pleier at repræsentere JONAS LIE i anthologierne.
Forøvrigt er der adskillige digte baarne af en blød religiøs
stemning og enkelte politiske sange, der røber forfatterens varme
begeistring over foreningen med Sverige og stærke tro paa de nordiske
folks store fremtidsopgaver. Alt i alt er samlingen en net liden
bog; men der er intet, som slaar ned i læseren, saa han beholder
et kraftigt, blivende indtryk. —
Med denne literære «fortid» var det, han i høsten 1868 bosatte sig
i Kristiania for at leve af sin pen. Det var jo ikke en virksomhed af de
særlig iøinefaldende; den havde ikke indbragt ham det slags
anerkjen-delse, som let kan gjøres i penge, idet den aabner avisernes spalter og
alle forlæggeres kasser. Han maatte nøie sig med det beskedneste af
alt beskedent, en liden plads i «Morgenposten*, et organ, væsentlig
kjendt for sin overflod paa beretninger om mord og ulykker og
for sin alt andet end vellugtende sværte. Den sidste egenskab
havde i folkemunde skaffet det øgenavnet «Sværta», medens
benævnelsen «Kjøkkenbladet» angav den dannelsessfære, inden
hvilken det fornemmelig søgte sin læsekreds. Her skrev JONAS LIE
en artikel om ugen og modtog det glimrende honorar af 12
kroner for hver artikel. Da «Dagbladet» fra 1869 begyndte at
udkomme, besørgede han dets udenlandske artikel, og endelig skrev
han den skandinaviske artikel i «Norsk Folkeblad». Det var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
