Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780
Femte tidsrum 1869—1890.
hele sujet, kun en del af det; den anden og vigtigste del var bygget
paa, hvad JONAS LIE selv havde følt og seet og oplevet.
Hvor meget er der af JONAS LIE selv i denne David Holst? Der
er ikke saa lidet, som man skulde tro. For det første har de tilfælles
kjærligheden til Nordland og dens modsætning: ringeagten for de
smaalige forhold sydpaa. Bogens andet afsnit, skildringen af
«Nordland og Nordlændingen», foregives at være skrevet af David Holst;
men der er ikke et ord i det, som dengang ikke stod for JONAS LIE’S
egen regning. Det kunde for den sags skyld godt have været trykt
særskilt i et blad eller tidsskrift med JONAS LIE’S eget navn under.
Man mener maaske, at JONAS LIE vilde have brugt mindre stærke
farver, hvis han havde skrevet for egen regning. Men deri tager
man storlig feil; Nordlands pris havde bredet sig langt stærkere i
bogen, havde han faaet raade; der skal have været langt mere og
langt kraftigere sager af den sort i hans manuskript; men da hans
hustru fik læse det, indsaa hun straks, at det var for meget af det
gode, og JONAS LIE’S begeistring maatte finde sig i at blive beklippet
af hendes fine saks. Han fandt sig i det og stod sig paa det,
Skjøndt hun klippede ganske alvorlig løs. Den endelige bog skal
kun være omtrent halvparten af det oprindelige manuskript.
David Holsts Nordlands-begeistring, som vi nu kjender den, har
altsaa ingenlunde været stærkere end JONAS LIE’S egen, og begges
ringeagt for forholdene sydpaa er ogsaa vistnok aldeles kongruent.
«Hvor graa og mat er ikke denne Verden hernede, hvor smaa og
smaalige mod, hvad jeg har tænkt mig, baade Mennesker og
Forholde ! — — Jeg var i Eftermiddag med nogle Venner ude og
fiskede paa Fjorden —. — Vi sad i en fladbundet, bred styg
Baad, som de kaldte «Pram», en Indretning, der ligned en
Vadske-balj og fiskede den ganske Eftermiddag i noget grumset Vand paa
faa Alens Dybde med et spædt Snøre tilsammen ialt 7, syv
Hvittinger — og saa roede man da tilfreds iland! Jeg befandt mig
næsten vammel; thi lig denne Pram uden Kjøl, hvorpaa den kan ligge
en Cours, uden Sejl, der ikke engang anstændigt kan tænkes såt
paa den, uden Sjøgang, hvilket den ikke vilde taale, og lig denne
grumsede, graa, bølgeløse Sjø udenfor Staden med nogle faa smaa
Hvittinger i — synes mig igrunden hele Livet hernede. Det har
ikke i nogen Henseende andet at byde end saadanne smaa Hvittinger.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
