Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
788
Femte tidsrum 1869 — 1890.
«Lodsen
og hans
Hustru».
dreven af sin Idé som af en Galskab, nede i Almuelivets Stilhed
kjæmper sin ubemærkede, ulønnede Kamp for en knap begreben
Stortanke. I ham personificeres Folkets egen aarhundredelange
Kamp for at skabe sig en Tilværelse. Efter tusind Feiiforsøg og
Nederlag og mangfoldig spottet af den fornuftige Hverdagslighed
seirer han, personlig gaaende under, og det spottende Folk tager
nu velfornøiet Frugterne af hans Livs Stræv. Ved
Baadbygge-rens Side staar hans Hustru, den eneste, som helt forstaar ham og
tror paa ham, saa hun i det afgjørende Øieblik endog vil ofre Livet
for hans Tanke. Vi har her i Grundtræk LIE’s ideale Ægteskab.
Men egentlig er Marit selve den norske Kvinde, allegorisk
personificeret. Hun er ikke vakker, men «har et Par mærkelige Øine» ;
hendes Sind er rent og enfoldigt; hun har et Hengivelsens Mod
uden Grænser for den, hun har sat sin Lid til, og hendes Hjerte er
det prøvede Guld. Det er Tidens høie Kvindeideal i en fattig
Fiskerkones Skikkelse.»
Ikke mindre karakteristisk JONAS Lre’sk er «Nordfjordhesten».
Lad end være, at den i enkelte henseender ikke er fri for at minde
lidt om den BjøRSON’ske bondenovelle; men selve skildringen af den
raske lille hesterace og dens specielle repræsentant i fortællingen er
en ægte JONAS LiE’sk perle, og dens eier er ogsaa en ægte JONAS
Lm’sk skikkelse. Denne unge mand, der drager ud i verden for at
erobre den pige, han elsker, kjæmper sig frem til rigdom, men
bliver haard under kampen for saa tilslut at tine op i det øieblik, han
vinder kampens pris — det er en figur, som JONAS LIE oftere har
varieret, og han havde allerede gjort et forsøg i den retning i
Martin Jonsen i «Tremasteren «Fremtiden»». — Blandt bogens øvrige
skildringer indtager stykket om den bekjendte hvalfanger SVEND
FOYN en fremtrædende plads, selv om man ikke vil være enig med
GARBORG i, at det er bogens «bedste stykke». —
To aar efter (1874) kom JONAS LIE med en ny stor fortælling,
«Lodsen og hans Hustru». Det var ikke længer en
«Nordlands-fortælling», heller ikke en kystfortælling, men en sjøfortælling, der
behandlede sjøfolkenes liv baade hjemme under vore egne
breddegrader og ude paa de lange farter. Der er i bogen fuldt op af
skildringer fra livet ombord, og de udmærker sig ved liv og kraft,
selv om der efter sjøfolks dom skal være ikke saa lidet at indvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
