Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie. 70,9
Sympathi for. For «Gaa paa’sl» forfatter var stilstanden stilstand,
overtroen overtro og sløvheden sløvhed. I de gamle digteres tid
havde stilstanden, overtroen og sløvheden været poesi i kraft af sin
formentlige umiddelbarhed, sin uberørthed af kulturens forstyrrende
elementer, sin idylliske Skjønhed. Efter den nye opfatning fandtes
poesien kun der, hvor livet pulserede stærkt og rigt; efter den gamle
begyndte den først der, hvor livet og bevægelsen endte.
Og saa er der endnu en ting, som fortjener at lægges mærke
til ved denne JONAS Lra’ske fjelddal. Selv seet i det nye lys havde
den slægtninge i literaturen. IBSEN havde skildret den i «Brand»,
BJØRNSON i «Magnhild». Den var bleven som et symbol paa alt
det, som var indelukket og forældet herhjemme. Den første, der
havde havt tag i den, var VINJE — i hans skildring af livet blandt
de gamle storbønder i Vaage, specielt af den bekjendte
storthings-bonde OLE HAAGENSTAD og hans gaard. IBSEN havde skrevet som
den indignerede idealist, BJØRNSON havde indskrænket sig til at give
et dystert naturbillede, VINJE i oplysningens navn fæstet et
reiseindtryk til papiret. .Nu kom JONAS LIE endelig og lagde veien om
den samme dal, som han skildrede med praktisk greihed og med
frigjort humor. Han bragte det fuldstændigste og morsomste billede
ud af det hele. Og for ham som for hans forgjængere — og for
helten i hans fortælling — gik veien herfra ud i den aabne moderne
verden — ud til det aabne «vide Verdenshav — langt, langt udenfor
Bygdens Idekreds.»
Medens JONAS LIE var beskjæftiget med «Gaa paa!», gjorde
han et sommerbesøg hjemme i Norge. Han tilbragte et par
maaneder i nærheden af Arendal, og her blev den i Hamburg
paabegyndte fortælling fortsat og afsluttet. Tidlig paa høsten drog
han til Paris, hvor han i de sidste tolv aar med enkelte
afbrydelser har havt sin bolig. Her har han og hans hustru skabt
sig et hjem, der af alle Paris-besøgende skandinaver prises i
de varmeste udtryk for den gjæstfrihed og^den hjertelighed, man
der møder.
Da han flyttede ind i dette nye hjem, havde han atter to stolte
literære seire at se tilbage paa. Hans mod og hans selvtillid var
atter vokset, og han maatte atter give efter for trangen til at
forsøge sig paa nye Omraader. Det nye frie syn, han havde faaet,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
