Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie. 8OI
blød og kram i gaderne, og saa sender bygutterne en regn af store
faste sneballer i ryggen paa Slagter-Tobias og specielt i bagskottet
paa hans lappede skindbukser. Da saa Slagter-Tobias «sig forsigtig
om med et rapt Blik og et Skakkast med Pio vedet; — det var et
skjævt Underansigt, en Mund, der ligesom bed sig fast fra Siden
af med Jæxlerne i et sidste lidet Søm l Han dækkede blot lidt for
et Par af de Smaa, som stod mest udsat i Baaden. — Ja der er Hjerter i
slige Smaagutter. — Smæld! sagde det i Skindbuxerne . . . Smæld!
Smæld! . . Det var Fædrelandets Farvel til ham!» — Som man ser, har
tonen faaet et vist bittert, aggressivt præg. Men denne tone var tidens.
I JONAS LIE’S næste fortælling, «Livsslaven», kom dette endnu
stærkere frem. Fortellingen har enkelte ydre berøringspunkter med
ALPHONSE DAUDETS store roman «Jack», og da nærværende bogs
forfatter i en anmeldelse altfor stærkt fremhævede disse lighedspunkter,
offentliggjorde JONAS LIE et svar, der giver et værdifuldt bidrag
til fortellingens tilblivelseshistorie. Det heder i dette svar:
c Ideen til «Livsslaven» har jeg havt, alt fra jeg boede hjemme i Kristiania.
Den er taget lige ud afVirkelighedenoger, forsaavidt Moderen, Barbro, angaar,
som man for Penge og gode Løfter skiller fra sit eget Barn og gjør til Amme for
andres, — en direkte Protest mod et System, som existerede hjemme inden min
Erfaringskreds, og som vei ogsaa existerer i enhver anden stor Stad. At det er en
af Menneskeværdighedens øverste og hellige Love, der her krænkes, det anser jeg
for utvivlsomt, skjønt jeg ved jo nu fra større og anderledes overciviliserede
Forhold, at der er dem, som kan gaa endnu videre og lade menneskelige Ammer opdie
Hundehvalpe. Ja, hvad kan ikke forsvares! Dette har ogsaa sit System. — Og
hvad Ammens forladte og overgivne Søn angaar, saa kom Ideen til hans Livsførelse
mig virkeligt nok ihænde i Skikkelse af en stakkars, bortsat, vetskræmt Gut, der
skreg og i al «Retfærdighed» mishandledes i Kjælderetagen i samme Hus, hvor jeg
boede i Kristiania. Det gik saa vidt, at vi maatte tage os af ham og sammen med
andre sørge for ham. — De Par Sommere, jeg havde ligget ved Grefsens Bad, har
jeg tillige seet og hørt nok om Fabrikpigernes Leben og Forhold, noget, som jeg
dog dennegang kun har berørt med en yderst let Haand. — Jeg ser, man paa andre
Steder beskylder Bogen for Pessimisme. Men, skulde ikke den Ide være noksaa
berettiget, at tage sig for at eftervise Ansvaret, hvordan det kan gaa et
saadant af sin Mor og Far svigtet og overgivet Barn i en streng Verden, — selv med
den gode Natur, som han i dette Tilfælde har arvet efter sin oprindelig
retskafne og brave Landsens Mor.
Skulde ikke et saadant Udklip af Virkeligheden — i kunstnerisk Form —
være gyldig Gjenstand for Literaturen, — saa var den lidet værdt at fare med, og
jeg gjorde da bedst i at nytte min juridiske Examen til at søge mig ind i Tolden,
saaledes som et Stavangerblad har foreslaaet for vore Digtere.»
Man ser af disse ord, hvor helt og ubetinget JONAS LIE var
bleven greben af den nye retning. Han forsvarer sin bogs
beret-si — 111. norsk literaturhistorie. II.
[-«Livs-slaven».-]
{+«Livs-
slaven».+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
