Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie. 817
inde paa i sine fortællinger; her er det taget op som hovedmotiv,
som fortællingens alfa og omega. —
En «nutidsroman» kalder JONAS LIE sin bog paa titelbladet, og
denne benævnelse antyder ogsaa en karakteristisk egenskab ved
den. Den ungdom, som fremstilles, det er ungdommen fra idag;
for ti aar siden eksisterede der ikke en saadan ungdom; om ti aar
vil den kanske allerede være en saga blot. Det er ungdommen
fra et aarhundrede, som synger paa sit sidste vers. JONAS LIE har
ikke meget tilovers for denne ungdom; han finder den sørgelig
skakkjørt, og han synes at mene, at feilen dels har sin grund i
opdragelsen, dels i selve tidsalderens eiendommelige karakter. Det er
vistnok som talt lige ud af forfatterens eget hjerte, hvad doktor
Baarvig etsteds bemærker: • «Man har en Følelse af noget unormalt
dimmigt over det hele. — Absolut en almindelig Hjernesvækkelse i
Tiden — med Udslag i alskens Nervesygdomme .... Kunde ha
Lyst til at være ung igjen og ta fåt paa den Sag, — faa den lagt
ordentlig i Dagen ... En Følge vistnok af, at der i vor ene
Slægts Levetid er gjort en saa overvældende Mængde af indgribende
Opfindelser og Opdagelser, at Hjernen ikke formaar at ta imod og
fordøje det . . . Konsekventserne af hvert enkelt saa vidtrækkende
forandrer i den Grad Mulighederne og Begreberne, at først en næste
Generation og kanske én til, som er født i den ny Civilisation,
magter at indforlive sig i det . . . Om vi med engang fik daglig
Postgang til Mars, — vi vilde ikke forbauses mere end en Halvtime
og ha vænnet os til det paa en Uge. Vi har ikke Tid til at tænke
ud Følgerne for ny Stød paa Hjernen ... En hel ny Kulturepoke,
der falder som et Skred over Slægten ...»
Det er med andre ord bohemernes, dekadenternes, spiritisternes,
dynamitattentaternes og spekulationssvindelens tidsalder, som skildres.
Hvert af doktor Baarvigs børn — med undtagelse af de to
yngste — repræsenterer sit karakteristiske tidsfænomen. Den ældste
søn er skogspekulant i stor modern stil, hvad der giver JONAS LIE
anledning til atter engang at variere sit gamle tema om skoghandel
og skogsvindel. Den anden søn er en ustadig lediggjænger, der
lider af kunstnerindbildninger, men mangler den udholdenhed, der
er den første betingelse for at drive det til noget i kunsten som paa
alle andre enemærker. Den ældste datter falder i hænderne paa
52 — 111. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
