Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
854 Femte tidsrum 1869 — 1890.
Det store schisma havde været der fra først af, men fordækt.
Det var digterne, der skulde bringe det for dagen og bringe det
frem til et kampspørgsmaal, der endnu den dag i dag spiller en
rolle i vort offentlige liv.
I begyndelsen af 1885 ansøgte BJØRNSON og JONAS LIE om
digtergage til ALEXANDER KIELLAND. «Hans Adkomst til at
oppebære Digtergage af sit Folk forekommer os ligesaa sikker, som at
det vilde være uretfærdigt, at andre har, hvis ikke ogsaa han faar.»
Paa stilen synes man at mærke, at det har været BJØRNSON, som
har affattet andragendet. LIE har kun givet det sin tilslutning.
Andragendet blev efter vanlig forretningsorden oversendt gage- og
pensionskomiteen, og af dens ni medlemmer fandt ikke mindre end
otte, at det ikke burde indvilges, og deres motivering blottede det
store schisma paa den tydeligste maade af verden. Staten burde
efter deres mening, erklærede de i sin indstilling, ikke understøtte og
derigjennem anerkjende «en Forfattervirksomhed, som ialfald
tildels formenes at staa i Modsætning til de inden
Nationen herskende moralske og religiøse Begreber.» Den
eneste af komiteens medlemmer, der var af en anden mening, var
formanden, den gamle frisindede grundtvigianer HALDOR BENTSEN.
Han fandt, at KIELLAND burde have «digtergage» akkurat som IBSEN,
BJØRNSON og LIE.
Det var lige før stortingssessjonens slutning, og valgene stod
for døren. Enkelte af «det rene venstre» fandt, at denne sag ikke
burde splitte det samlede venstreparti lige før valgene; men
stemningen baade i og udenfor tinget var altfor ophidset til, at et sligt
forslag kunde vinde anklang, og det kom ikke frem under debatten.
Et andet forslag blev istedetfor fremsat af daværende rektor STEEN.
Det søgte at gaa klar af vanskelighederne ved at foreslaa en
henvendelse til regjeringen om at træffe de nødvendige forføininger til
beskyttelse af den literære eiendomsret, og inden dette kunde ske,
skulde man for det kommende budgetaar bevilge KIELLAND 1600
kroner «som Erstatning for Tab paa Grund af manglende
Beskyttelse for den literære Eiendomsret». Debatten var skarp og
interessant; specielt brugte det senere saakaldte «moderate venstre»
anledningen til at markere sin uoverensstemmelse med de mere
radikale elementer inden partiet. Der laa heri vistnok et politisk schack-
Digtergage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
