Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Kielland. 857
henvendt sig til «Bohemens» forfatter, da afstanden mellem dem var
saa stor og forstaaelsen saa liden. Saa skrev han «Tre Par», og
dette skuespil er ogsaa et indlæg i Spørgsmaalet om forholdet
mellem de to kjøn. Her er det ægteskabet, det gjælder, og specielt
den mulighed, at ægtefolk ikke er patente, fordi om præsten har
lyst sin velsignelse over dem. Det kan jo hænde, at den gode
frue eller den høist ærværdige ægtemand bagefter kommer paa
andre tanker og forgaber sig ikke blot i unge pigebørn, hvad der
endnu synes at burde kunne gaa an, eftersom skilsmisse er en retslig
anerkjendt institution i Norge, men endog i gifte koner — hvad der
ikke har saa let for at gaa an, saasom forholdet da faar en
fire-dobbelthed, som det har sine vanskeligheder at regne med.
KIELLAND tåger sagen let, gemytlig og humoristisk. Der er ingen glød,
ingen lidenskab i hans ægtemænd, der forelsker sig i andre damer
end sin egen hustru. Det er bare en smule forelskelse, en smule
flirtation; og paa den anden side er det heller ikke farligt for
damerne. De gaar bare omkring og smaabeundrer andre herrer end
deres respektive ægtemænd, og der bliver ikke nogen ulykke, ingen
tragedie ud af det hele. Livet har paa dette felt store og
vanskelige konflikter. KIELLAND vil ikke vide noget af vanskelighederne;
han tager sagen gemytlig. Og saa har han sat en rigtig ægte
kvindesagsdame ind i sit stykke, en underlig beregnende en, der
ræsonnerer saa koldt og praktisk, som om hun var selve den
hovedbog, hun fører paa grosserer Sandbergs kontor. Da KIELLAND
skrev dette skuespil, har han vistnok endnu været grebet af
kvindesagen, og han har med en vis Sympathi behandlet en kvinde af den
art, som dengang gjaldt for at være «Fremtidens Kvinde». Ironien
og satiren kan imidlertid ikke skjule sig. Da der bliver talt om
frøken Svendsen som fremtidens kvinde, siger en af ægtemændene:
«Gud bevare vore Sønner!» Og i dette udbrud ligger KIELLAND’S
reservation ligeoverfor det hele væsen. Paa samme tid, som han
har ofret til kvindesagsbevægeisen og gjort kur til den ved at
fremstille en kvinde efter dens tilhængeres hjerte, har han havt sine
reservationer, og dem var han ikke længe om at komme frem med.
Hans næste arbeide, skuespillet «Bettys Formynder», vakte den
voldsomste forargelse i den leir, som havde modtaget frøken Svendsen
og de «Tre Par* med jubel og glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
